Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hævdes med Sikkerhed, da Holberg øjensynligt har
skrevet sit Stykke paa en ganske skødesløs Maade.
Tydeligst viser vel Digterens Ligegyldighed
sig i selve den storpralende Soldats Figur, der
synes En langt fra den Virkelighed, hvori Holberg
vilde hensætte den. Hvorledes gaar det til, at en
Bondekarl, der aldrig har været udenfor Landet,
optræder som halvtysk Officer i København; hvad
er det vel for en Uniform, han bærer, og over
hvem satiriserer hans Naragtighed? Traditionen lyder
paa, at Officererne fandt sig fornærmede af
Stykkets Spot over deres Martialskhed, men i saa Fald
maa Spillet have hjulpet paa den digtede eller
rettere efterdigtede Skikkelse, thi Jacob v. Tyboe
er jo ingenlunde Holbergs egen Opfindelse.
Rimeligvis har Skuespillerne taget hin Tids
Militærpersoner til Forbillede i Tale, Gang, Kurmageri,
Praleri, omtrent som den tyske Skuespiller Engels,
naar han leverer farverige Karakteristiker af
prøjsiske Løjtnanter i Farcer, hvor Teksten yder
ham saare liden Understøttelse. Skulde da Jacob
v. Tyboe nutildags spilles i Overensstemmelse med
Hr. Poulsens Oldfux, saa maatte Spøgen moderniseres
saa meget, at den føltes som rammende
Satire. Dog vilde en saadan Fornyelse være saare
vanskelig, maaske umulig, da Teksten kun yder
en Hob undertiden morsomme, undertiden altfor
barnlige Løjer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
