Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sinding danser om med Pernille, fornyer hun Rollen
som fordum tog sig trist og hæslig ud. Hr. Poulsen
mangler den Glans af Kaadhed, hvormed Fru Sinding
efterligner og ligner en fin Frøken og dog bliver
en Kammerpige, medens Hr. Poulsen møjsomt
benytter nedarvede Sceneløjer.
Men saa i anden Akt tager Hr. Poulsen
Revanche. Hvor Henrik kommer i Lakajhumør og
taler alvorlige Ord til sin Herre, hvem han tror
sig Rival af, dér klinger Ordene ægte. For Hr.
Poulsen er jo en myndig, sikker Mand, en skolet
og haandfast Kunstner, og han kan sige en Replik
saa bredt, saa stort, at hvert Ord staar som et
Lysbillede. Som sagt han er fortræffelig, hvor
han pludselig lader Henrik tale uden Overdrivelse,
uden Løjer, som en ydmyg og klog Lakaj taler
til sin venlige Herre.
Debutanten, Hr. Knudsen, spillede Arv, efter
hvad han havde lært og efter Traditionen, som
en grinende Bondedreng med en mild, jysk
Akcent fra en ubestemmelig Egn. Udførelsen var
tynd, men ganske net. Forresten er vist den
Tradition helt fejlagtig, efter hvilken Arv her i
Stykket fremstilles som dum og kejtet. Hvis han
er en saadan grimasserende Bonde, hvor kan han da
spille sin Rolle som Skytte med saa lystige
Indfald og og saa kløgtig en Veltalenhed? Og
hvordan kan Henrik være jaloux paa ham overfor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
