Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at nybesætte de Roller, der i de Holbergske
Skuespil trænger til friske Kræfter.
Pernilles korte Frøkenstand gik dog
væsenligt med samme Rollebesætning, som da Stykket
1873—74 optoges efter lang Hvile. Saaledes har
da de samme Skuespillere behersket Rollerne i
næsten en Snes Aar, og man tør paastaa, at
Teatret ikke i denne Sæson har overanstrængt
hverken Unge eller Gamle for Holbergs Skyld.
Udførelsen var delvis lykket. En særlig Interesse
knyttede sig naturligvis til Hr. Mantzius’
Fremstilling. Han havde anlagt en levende Maske,
et brutalt rødt, lidt apoplektisk Ansigt og et
saadant usikkert Mæle, som en slåp Tunge og
tandløse Gummer tilvejebringer. Undertiden skimtedes
vel nok den unge Mand igennem den paatagne
Holdning, men hvis Hr. Mantzius hyppigt spillede Rollen,
fik han snart Greb paa de enkelte Dele, der
endnu ligger i Skygge. Hans Jeronimus var
næppe devot nok; i al Tarvelighed staar den
gamle Kæltring dog som vag Efterligning efter
den Molière’ske Tartufe, og de mange himmelske
Aabenbaringer, hvormed Manden hjælper sig,
trænger vistnok til kraftigere Betoning. Forsaavidt
var Masken brutalere end Manden: den lystne
Olding, som Hr. Mantzius fremstiller, vilde vel næppe
bruge saa mange hyklerske Omsvøb for at franarre
sin Stedsøn hans Kæreste. Holberg vovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
