Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det Harlequin han ønsker,
af Hjærtens Grund udpønsker,
tager Poulsen det sidste mindeværdige Ord med
en høj Tone, som han famlende udleder sig paa
Violinen: udpønsker dirrer i Luften udpint
musikalsk som sprogligt for at hjælpe paa den
manglende Inspiration. Holbergs store Lystighed i
denne Komedie gribes med Begær af Poulsen,
der heller ikke trykkes af Respekt for tragiske og
romantiske Fagter. Han gør med Vid, Tone og
Gestus Nar ad gammel og moderne Hyrdestil.
Da den Usynlige nægter Harlequin »at trine op
til hende«, bliver han ganske vild af Fortvivlelse,
klamrer sig til Pillen, der bærer Altanen, og
forsøger forgæves en Klatring, der minder om
Kainz’ Ivrighed i Romeo og Julie foran Julies
Balkon. Olaf Poulsen forudanede den tyske
Kunstners stærke Betagethed. Ingen, der ser
denne Harlequins Aandeløshed, naar han svinger
rundt om Stolpen, saa Hatten falder af ham, kan
tvivle om denne Elskovs Uforfalskethed. Da
Magdelone er urokkelig, læner han sig mat og slap
til Døren, og Tæppet gaar ned over hans
Sønderknusthed.
Han sidder endnu ganske slagen ved tredje
Akts Begyndelse paa en Bænk og grunder. Han
forsøger en tragisk Paakaldelse af Træer, Urter og
Grønsager, indtil hans Usynlige triner ind. Harlequin
har nogle faa Repliker med hende, og det ender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/beholberg/0173.html
