Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harlequin bliver liggende paa Gulvet og avancerer
paa Knæerne ind imod hende, som han omfavner
i denne Stilling, medens han udskriger sine sidste
Ord, halvgal af Hidsighed. Poulsen spiller dette
med det voldsomste og gratiøseste Lune: det
Vovede glemmes ganske over det Latterlige. Og
med det mest forfløjne Humør fører saa Poulsen
Harlequin til det endelige Nederlag, de slemme
Betingelser for Ægteskabet med Columbine. Hans
Styrke svækkes ikke et Minut i de burleske
Repliker, der ender Stykket.
I Enkeltheder at betegne Tonefald og Scenespil
er ikke muligt. Og hvad giver alle Ord?
Ikke den uforlignelige Friskhed, hvormed Poulsen
boltrer sig i denne Rolle. Masken er gledet
fra Harlequin, han er det grove og sunde
Menneske, der kun forstaar Elskov paa én Manér,
og samtidigt staar han ved Skuespillerens
stilfulde Kunst for os som en Genfødning fra de
gamle Maskekomedier. Denne Rolle er en
udmærket Skuespillers Værk, skabt af den gode
Kærlighed til Holberg, moderne i sin Aand, fordi
Poulsen ikke glemmer det Menneskelige, ikke
karikerer det Maskeagtige og med Held under
Publikums Latter efterviser Harlequins Udvikling
igennem Skuespillets tre Akter.
Det kgl. Teater har spillet De Usynlige
nogle Gange i Sæsonen for tomt Hus. Maaske
er Publikum ikke forstandigt nok og vurderer ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
