Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Isabella.
Ak Don Ranudo! hvortil tjener det at sætte Farve paa
alle Ting? Mig synes, at Herrens Sko er mere end to
Aar gamle.
Pedro.
Alle Herrens Sko har jeg saaledes skaaren itu efter
Ordre, thi Herren er plaget med Ligtorne, og Fruen
ligeledes, hvorfor hun ingen Rygstykker taaler.
Isabella græder, tager Afsked, Leonora følger ud.
Enhver, der vil sammenligne de to Tekster,
maa indrømme dels, at Scenen i den første Form
ejer en større dramatisk Virkning, dels at kun i
denne findes en tilstrækkelig Motivering af Leonoras
pludselige Almisse til de to arme Mennesker. Hun
fatter Medynk med dem trods deres taabelige
Hovmodighed, idet hun ser deres Armod i dens
ynkelige Nøgenhed, og det bliver hos hende en
godhjærtet Indskydelse, naar hun sender dem sin
Gave. Saaledes forklares hendes Adfærd; men
Holberg, som senere forlængede Scenen med
velskrevne Repliker, glemte derved dens
oprindelige Slutning — og maaske tilføjede dengang
udenfor Teksten Aktørerne, der indstuderede under
hans Vejledning, den nødvendige Sceneordning.
Det kgl. Teater benyttede imidlertid ikke
denne Sceneanordning og anvendte overhovedet
en Tekst, der var saa slet som muligt. Rene
Trykfejl bevaredes i Dialogen. Hvor for
Eksempel Pedro opramser de Gæster, Huset har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
