Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
halve Franskmand Pilloy, som gik ham til Haande
ved Indførelsen af den anden. Hvordan han dog
selv tog sig saavel af Enkeltheder som af den
øverste Direktion, derom vidner Traditionen paa
mange Punkter. Londemanns Geni blev straks
anerkendt, Clementin derimod havde Vanskelighed
med at kæmpe sig frem, ogsaa fordi han ikke
straks fik Rede paa sit egentlige Fag, men spildte
sin Tid med Forsøg i Spradebasse- og
Officersroller. Han var jo ung endnu og næppe
overtydet om, at gamle Mænd var hans virkelige
Specialitet. Først i Den Stundesløse brød hans
Talent sejrrigt igennem. Og en bekendt Anekdote
beretter, hvordan Holberg da — i Aaret
1750 — hersede med ham paa Prøverne. Han
kunde ikke faa sin Vielgeschrei naivt stundesløs
nok, Skuespilleren lavede sig bestandig for meget
til, havde indstuderet det hele altfor nøjagtigt.
Tilsidst raadede Holberg ham til »at gaa op paa
Kammeret og faa Renteskriver N. N. i Tale«.
Det hjalp; da Clementin den næste Dag kom paa
Prøve og slog Slobrokken forvirret om sig, raabte
Holberg: »Dér er Manden, der er han«.
Fra den Stund af beherskede de to Skuespillere
uindskrænket den Holbergske Komedie.
Aften efter Aften stod de overfor hinanden: den
knarvorne Alderdom, som skal bedrages og haanes,
og den lykkelige Ungdom, hvem alt skal tilgives.
Der findes kun Ros og Overros for deres Kunst i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
