Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indledning,
4
et Mcrrke, et Kjendetegn, iscer et forud vedtaget Tegn, hvorpaa Noget kjendes,
og saaledes da navnlig ogsaa et Krigslosen, blev i den gamle Kirke allerede
tidlig brugt til at betegne den kirkelige Bekjendelse som foreliggende i en af
Kirken vedtagen, fast og bestemt Form, som en i visse, bestemte Udtryk for
muleret og som saadlln af Kirken offentlig anerkjendt Fremstilling af, hvad
der for den staar fom Sandhed til Salighed, Et saadant Symbol kunde
Kirken ikke i Lcengden finde det tilstrækkeligt at betro til den mundtlige Over
levering alene. For at kunne sikre sig mod ethvert Forsog paa at forandre
og forvanske det, for at kunne bevare sin Bekjendelse i den bestemte Form,
hvori den af den engang var bleven vedtagen, og dermed da ogsaa bevare
sig selv i Troens Renhed og Enhed, fandt den det snart nsdvendigt at ned
lægge Vekjendelsen i Skrift, og idet den nu i sin Kamp med allehaande
Vildfarelse selv gik fremad i Sandhedens Erkjendelse og efterhaanden opnaaede
stsrre og storre Klarhed i Guds Ord og i Troens Indhold, fremkom der saa–
ledes i Tidens Lob en Flerhed af „symbolske Boger" eller kirkelige Bekendel
sesskrifter.
Naar der fporges om disfe Skrifters Betydning og navnlig om deres
Forhold til den hellige Skrift, faa er Svaret herpaa i Grundeu allerede
givet i, hvad ovenfor er sagt om den christelige Bekjendelses Forhold til Guds
Ord. Ogsaa Kirkens Bekjendelse er ligesom den enkelte Christens en Gjen
klang af Guds Ord til os, et Gjenskin af det evige Sandhedslys, som i
Ordet kaster sine Straaler ind i ethvert Menneskehjerte, som ikke lukker sig
felv for dets Skin. I det gamle og nye Testaments profetiske og apostoliske
Skrifter tror Kirken at have de „rene, pure Israels Kilder, hvilke alene ere
den eneste fande Rettesnor, hvorefter alle Lcerere og al Lcere er at domme
og bedomme". Om „ alle andre Skrifter af gamle eller nye Lcerere" mener
den, at de „ikke ere at agte lige med den hellige Skrift, men alle tilhobe at
underlcegge den og ikte at antage fom noget Andet eller Mere, end fom
Vidner om, i hvilken Skikkelse efter Apostlernes Tid hin Profeternes og
Apostlerues Lcere er bleven bevaret". Dette gjcelder nu ogsaa om Kirkens Bc
kjeudelfesstrifter. De ere „ikke Dommere ligefom den hellige Skrift, men kuu
Vidnesbyrd og Ertlæringer om Troen, hvorledes til enhver Tid
den hellige Skrift i Guds Kirke er bleven forstaaet og udlagt af de da
Levende og den mod famme stridende Lcere bleven forkastet ". Naar Kirken veu
kjender sig disfe Skrifter fom fine Symboler eller Vekjendelfesstrifter, faa
gjor den dette kun, fordide efter dens Overbevisning ere „tagne af Guds Ord
og deri fast og vel grundede", fordi den i dem har fundet og nu ejer, hvad
den fom Udtryk for sin fcelles christelige Tro tiltrcenger, „et kort Begreb" af
den rene christelige Lcere, „en endrcegtig, sikker, almindelig Lcereform, efter
hvilken fom tagen af Guds Ord alle audre Skrifter, forfaavidt de skulle ljendes
og tages for gode, maa blive at bedomme". Det er altfaa ingenlunde Kirkens
Mening at opstille sine Bekendelsesskrifter ved Siden af den hellige Skrift
fom et’ Tillceg til den, fom en Fortfcettelse af den i den givne guddommelige
Allbenbaring, fomom den ikke i sig selv skulde være fuldkommen tilstrcekkelig
som al saliggjorende Sandhedserkjendelses Grundkilde og Grundregel. Den
vil ikke have dem betragtede som et guddommeligt Aabenbciringsord, men knn
som et kirkeligt Bekjendelsesord, som et Udtryk for, et Vidnesbyrd om, hvad
den felv i Troen har tilegnet sig af den i Skriften «åbenbarede Sandhed og
nu, staaende paa Skriftens faste Grund, offentlig bekjender fom sin fcrlles,
endrcegtige christelige Tro. Derfor kan den heller ikke af Nogen forlange, at
han udenvidere stal antage for Sandhed, hvad den i sine Bekendelsesskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
