- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
6

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. De tre almindelige Bekjendelser - 1. Den apostoliske Bekjendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

6 Indledning.
nede man den oprindelig, fordi alle de Troessandheder, som den indeholder,
vare blevne forkyndte af Avostlenle, eller fordi dens Indhold heltigjennem
var apostolisk. Senerehen, fra omtrent det fjerde Aarhnndrede af, fandt
man i den vesterlandske Kirke i Navnet noget Mere, nemlig at Symbolet var
forfattet af Apostlerne, og i denne Forstand blev Navnet her fra denne Tid af
brugt af overordentlig Mange. Andre Navne, hvormed den apostoliske Be«
ljendelse er bleven betegnet i Kirken, i Scerdeleshed i den vesterlandske Kirke,
ere: Troe srege len, Troen, Troesartiklerne eller de tre Troes
artikler, Troesbekjend els en og Daabsbekjendelsen. Troes
regelen kaldes den, fordi den blev betragtet fom det korte Indbegreb af
hele Evangeliet eller af hele den hellige Skrift, hvorefter man i Kirken havde
at rette fig med Henfyn til fin Tro, og hvorefter man havde at dsmme, hvor
Sporgsmaalet var, om Nogens Tro var christelig, og han derfor hsrte med
til den christelige Kirke, eller ikke. Navnet Troen fik den, fordi den i ftsrstc
Korthed indbefatter Summen af den christelige Tro. Oecko blev den kaldt
af det Ord Oecio (d. v, f. jeg tror), hvormed dens latinske Text begynder.
Som Troesb ckjendelsen og D aabsbekjendelsen blev den betegnet,
fordi Summen af den christelige Tro bliver beljendt i den, og fordi de, som
kom eller blevc bragte til Daaben, havde at aflcegge den, hine perfonlig, disse
gjennem fine Faddere.
Angaaende. den apostoliske Bekjendelses Oprindelse og Forfatter
eller Forfattere ere i den christelige Kirke meget forskjellige Anskuelser
blevne udtalte. Ide kirkelige Skrifter fra de tre forste Aarhundreder,
fom ere os levnede, finde vi ingen Udtalelse om dette Punkt. I den
sfterlllndfke Kirke mode vi i det fjerde Aarhnndrede Erklæringer, fom vife
os, at man her dengang anfaa Troen eller den kirkelige Daabsbekjendelfe
for sammenfat af de hellige Skrifter og for dens apostoliske Indholds Skyld
betragtede og betegnede den som apostolisk). Den Omstcendtghed, at denne
Kirke fra Slutningen af det fjerde Aarhnndrede af indtil Slutningen af det
femte efterhaanden ved Daaben indfsrte Vrngen af den niccenste Bekjendelse,
bevirkede, at i den snart ethvert Minde om den Daabsbekjendelfe, fom den
for denne Tid havde brugt i en Flerhed af meget forskjellige Skikkelser, gik
aldeles tabt. Ganske anderledes forholder det sig med den vefterlandske
Kirke. Her blev heuimod Slutningen af det fjerde Aarhnndrede og i det
femte og sjette hyppig den Tro udtalt, at den apostoliske Bekjendelse var for
fattet af Apostlerne, og denue Tro, som i Vesterlandet maa have være noget
crldrc end det fjerde Aarhnndrede, antog i Lobet af de folgende Aarhundreder
en stedfe mere bestemt Skikkelse, Forst mente man saaledes, at de tolv Apostler
havde forfattet den paa den Vis, at enhver af dem havde ydet sit Bidrag
til den ved at udtale et enkelt bestemt Led. Senerehen ssgte man endog
at bestemme, hvilket Led der saaledes tilhorte enhver af Apostlerne. Petrns
havde begyndt: „Jeg tror paa Gud Fader, Almcegtige, Himmelens og Jor
dens Skaber". Hervaa havde Andreas fortsat: „Og Paa Jesus Christus,
Hans enbaarne Son, vor Herre". Saa havde den celdre Jakob sagt: „Som
er undfangen af den Hcllig-Aand, fodt af Jomfru Maria". Derefter havde
Johannes’udtalt Ordene: „Pint under Pontius Pilatus, korsfæstet og be
l) Saaledes siger Cyrillus, Vistop i Jerusalem, i sine katechetifle Taler, som han holdt
benimod Midten af det fjerde Aarhnndrede, et Sted om „Troen" eller, fom han paa
et andet S’.ed kalder den, „den apostoliske Tro"! „Troens Sum blev ikke sammensat
efter Men, efleis Tytte, men det mest Passende blev udvalgt af alle (hellige) Skrifter
og nu den ene Troens Lcrre."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free