Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - I. De tre almindelige Bekjendelser - 2. Den nicænske Bekjendelse - 3. Den athanasianske Bekjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den athanasianske Vekjendelse, 13
Messen blev den brugt i hele den ’ vesterlandske Kirke, hvor den derfor
sik Navnet „Messe-Credo" eller den Tro, som bliver brugt, afsungen ved
Messen. Den blev saaledes i Vesterlandet paa en Maade Nadverdbekjen
delse, medens den apostoliske Vekjendelse her i Almindelighed var Daabsbe
kjendelse. I det sekstende Aarhundrede bekjendte alle Afdelinger af den vester
lanske Kirke, den romerst-tatholste Kirke, den engelske Kirke, den reformerte
Kirke og deu lutherske Kirke, sig udtrykkelig til den som til en af Kirkens
Grundbekjendelser, den lutherske Kirke fornemmelig derved, at den optog den
iblandt fine Bekendelsesskrifter.
Den niccensie Vekjendelse, som i Grunden er den eneste kirkelige Ve
kjendelse, som kan siges at vcere „ almindelig " i Ordets fulde Betydning, idet
den er anerkjendt og bruges bande i den vesterlandske og ssterlcmdske Kirke,
har sin sceregne Betydning sor Kirken deri, at den bestemt og skarpt udtaler
Troen paa Sonnens og den Hellig-Aands Guddom, i Særdeleshed hin, eller
Troen paa den treenige Gud og derved forklarer det fsrste Led af den anden
og den tredje Artikel ’i den apostoliske Vekjendelse og vcerner om disse Leds
rette Mening,
Kampen mod Anus’s og Macedonius’s Vildfarelser angaaende Ssnnens
og den Hellig-Aands Guddom var for den ssterlandste Kirkes Vedkommende
vcesentlig endt med Kirkeforsamlingen i Konstantinopel, og vi se derfor ogsaa
her de to Kjcetteres Partier fra 381 af hensygne og inden ikke lang Tid
fuldkommen udds. Ganske anderledes gik det til i den vesterlandske Kirke,
hvor man endnu i to til tre Aarhundreder havde at kjcempe med det arianste
Kjcetteri, Aarsagen hertil var fslgende. I Lobet af det femte og fjette Aar
hundrede erobrede en Rcekke germaniske Folkeslag det vestromerske Riges for
skjellige Provinser og bosatte sig i dem. De fleste iblandt disse Folk vare
blevne christnede af Tilhcengere as Arms og havde saaledes antaget hans
Lcere. Herved opstod nu en stcerk kirkelig Brydning mellem dem og de er
obrede Landes celdre Indbyggere, som vare den niccensie Lcere hengivne,
rettroende Christne. Hine ssgte at forman disfe til at annamme den arianste
Lcere og forfulgte dem tildels haardt for deres Troes Skyld, og disfe fsgte
paa fin Side igjen at vinde hine for den niccensie eller rette Tro, hvad der
ogsaa omsider lykkedes dem. Disse Forhold gave ikke alene Anledning til, at
den niccensie Vekjendelse blev foroget med Tilsætningen „og fra Ssnnen" (se
ovenf. S. 12), men de fremkaldte ogfaa en ny, tredje Bekjendelfe, den hellige
Athanasius’s eller den athanasianske. Naar denne Vekjendelse er
bleven til, lader sig ikke nsjagtig angive. Dog kan den ikke voere bleven
til fsr den anden Halvdel af det femte Aarhundrede og ikke ester Slutningen
af det sjette eller dog Midten af det syvende. Paa den ene Side forud
sætter nemlig dens Indhold, at dengang, den blev til, to Kjcetterier angaa
ende Forholdet mellem de to Naturer i Christi Person allerede vare opkomne,
hvoraf det ene, det nestoricmske, fremtraadte i Aarene 428—31, og det andet,
det eutychillnste, i Aarene 448—51. Paa den anden Side var de vester
landske Kirkers Kamp mod det arianste Kjcetteri, under hvilken den llthana
sianste Vekjendelse maa vcere opstaaen, vcesentlig endt henimod Slutningen af
det sjette Aarhundrede og fuldkommen afsluttet omkring Midten af det syvende.
Aldeles usikkert er det, hvor den tredje almindelige Vekjendelse er bleven til,
om i Asrita eller i Spanien eller endelig i Gallien eller Frankrige, og fra
3. Den athanasianske Bekjendclse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
