Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale til den christelige Konkordiebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
, Fortale til den christelige Konkoroiebog.
tiste og apostoliske Skrifter ere forvissede om vor christelige Troes og Bekjeu
delses Overensstemmelse med samme og ved den Hellig-Aands Naade derom
i vore Hjerter og christelige Samvittigheder ere fuldelig overtydede, saa have
vi troet at burde udgive dette Forligsstrift. De mange Vildfarelser, For
argelser, Stridigheder og langvarige Splittelser gjorde det nemlig til den
hsjeste og mest paatrcengende Nodvendighed, at istandbringe en paa Guds
Ord grundet Forklaring og Bilæggelse af alle opkomne Tvistigheder, hvorefter
den rene Lcere kunde blive kjendt og skillet fra den falske, og hvorefter det
ikke skulde kunne staa urolige og trcettekjcere Folk, som ikke ville bindes ved
nogen bestemt Lcerdoms Form, frit for efter Behag at vcekke forargelig Splid,
indfsre og forsvare urimelige Vildfarelser, hvoraf Fslgen kun bil blive, at
den rene Lcere tilsidst formorkes og gaar tabt, og Efterverdenen intet Andet
vil arve end usikre Formeninger, tvivlsomme og tvetydige Indbildninger og
Formodninger. Hertil kommer, at vi ifolge Guds Befaling, paa Embeds
Vegne, for vor egen og vore Undersaatters timelige og evige Velfcerds Skyld
anse os forpligtede til at gjore og varetage Alt, hvad der maatte tjene til
at fremme og foroge Guds Lov og Pris, udbrede hans alene saliggjsrende
Ord, skjenke de christelige Skoler Fred og Ro samt troste og undervise de
arme vildfarende Samvittigheder. Vi ere fremdeles ikke uvidende om, at
mange fromme Christne af hoj og lav Stand hjertelig have sukket og stundet
efter dette gavnlige og hsjstfornodne christelige Forligsverk, ligesom da ogsaa
vor Tanke og Mening med dette vort Verk hverken fra Begyndelsen af no
gensinde har vceret eller nn er at lade det blive skjult i Msrket og holde
det hemmeligt og forborgent sor Alle og Enhver eller scette den guddomme
lige Sandheds Lys under Skjceppen og Bordet. Af alle disse Grunde have
vi ikke lamger villet opscette dette Skrifts Udgivelse og Offentliggjorelse, og
vi tvivle slet ikke paa, at alle fromme Hjerter, som bcere retskaffen Kjcerlighed
til guddommelig Sandhed og christelig, Gud velbehagelig Enighed, ville med
os finde Gloede i dette gavnlige, hsjstfornodne og christelige Verk og ikke und
lade at gjore Sit til at fremme Guds 2Ere famt fcelles timelig og evig Velfcerd.
22. Til Slutning ville vi da atter bevidne, at vi ved dette Forligsverk
ikke have villet komme frem med noget Nyt, heller ikke hverken i Mening
eller Udtryk villet afvige fra den af vore fromme Fcedre og os erkjendte og
bekjendte Sandhed, saaledes som den er grundet i de profetiske og aposto
liske Skrifter og sammenfattet i de tre Symboler, den augsburgste Konfes
sion, som i Aaret 1530 blev overrakt Kejser Karl den ste, hojlovlig Ihu
kommelse, den dertil fojede Apologi, de schmalkaldisie Artikler samt den hojt
oplyste Mand Dr. Luthers store og lille Katechismus. Tvertimod agte vi
ved den Hellig-Aands Naade endrcegtig at holde fast og forblive derved og
derefter afgjsre alle Religionsstridigheder, ligesom vi ogsaa ere tilsinds at
leve i Fred og god Forstaaelse med det hellige romerske Riges ovrige Kur
fyrster og Stcender saavelsom andre christelige Fyrster, Alt i Medfsr af
Rigets Forfatning og de scerlige Overenskomster, som vi have med dem,
samt at vise Enhver efter hans Stand al Kjcerlighed, Tjeneste og Venskab.
23. Saa ville vi og fremdeles komme venskabelig overens om, hvorledes
vi i vore Lande ved flittige Kirke- og Slolevisitatser, Opsyn med Trykkerierne
samt ved andre gavnlige Midler efter vor egen og hvert Steds Lejlighed al
vorlig kunne vcerne om dette Forligsverk, samt hvorledes i det Tilfcelde, at
den ncervcerende eller nogen ny Religions-Strid igjen skulde rejse sig, den da
uden farlig Vidtloftighed maatte knnne til Forebyggelse af alskens Forargelse
itide vorde bilagt og forligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
