Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgste Konfession. Art. 24. 69
Bogs ellevte Brev: „Men dersom de ikke kunne eller ikke ville blive be
standige, da er det bedre, at de gifte sig, end at de formedelst sine Lyster
skulle falde i Ilden; i alle Fald maa de ikte volde Brsdrene eller Ssstrene
nogen Forargelse".
6. Selve Kirkelovene vise Lemfældighed mod dem, som, efter hvad der
hidtil har vceret det Scedvcmligste, have aflagt Loftet, forend de ere komne til
Skjels Aar og Alder.
Den fireogtyvende Artikel.
Om Messen.
1. Falskelig beskyldes vore Kirker for, at de afskaffe Messen’); thi
Messen bliver beholdt hos os og forrettet med den stsrste Wrefrygt og Andagt.
Ligeledes overholdes ncesten alle de scedvanlige Kirkestikke, undtagen at der
paa nogle Steder iblandt de latinske Sange bruges tyste, som ere tilfsjede
for at undervise Folket. Thi dertil alene ere Kirkestikke fornsdne, at
undervise de Ukyndige. Ikke alene Paulus foreskriver Kor. 14, 2 flg.l,
at der i Menigheden stal bruges et Tungemaal, fom Folket forstaar, men
dette er ogsaa forordnet ved menneskelig Lov.
2. Folket vcennes til at nyde Sakramentet i Forening, saa Mange, som
dertil ere stilkede; dette forsger ogscmWrefrygten og Andagten ved den offentlige
Gudstjeneste. Ingen tilstedes nemlig Adgang, medmindre han i Forvejen er
Prsvet. Folket paamindes ogsaa om Sakramentets Vcerdighed og rette Brug
samt om, hvor stor Trsst det bringer de cengstede Samvittigheder, forat de
kunne lcere at scette sin Lid til Gud og af ham vente og begjcere alt Godt.
Denne Gudsdyrkelse behager Gud; en saadan Brug af Sakramentet ncerer
det fromme Sindelag mod Gud. Derfor synes Messen ikke at blive holdt
med stsrre Andagt hos vore Modstandere, end hos os.
3. Men det er vitterligt, at alle retsindige Mcend lcenge have fsrt
almindelig og hsjrsstet Klage ogsaa derover, at man skammelige« har
vanhelliget Messen ved at anvende den til Vinding. Thi det er ikke
übekjendt, hvorledes denne Ustik er vidt udbredt i alle Kirker, hvad det er
for Folk, fom holde Messe alene for Lsn og Betaling, hvor mange der
er, fom holde den tvertimod Kirkelovens Forbud. Men Paulus truer
haardeligeu dem, som uvcerdeligen omgaaes med Sakramentet, idet han
siger: „Hvo fom ceder dette Brsd eller drikker Herrens Kalk uvcerdeligen,
han er skyldig i Herrens Legeme og Blod" Kor. 11, Efterat
Presterne derfor hos os ere blevne paamindede om denne Synd, ere de stille
Messers hos os ophsrte, saasom der ncesten ingen stille Mesfer bleve
holdte uden for Vindings Skyld.
4. Vistoperne have heller ikke vceret uvidende om disse Misbrug, og
havde de rettet dem itide, skulde der nu have vceret mindre Splid. For
dum have de ved at se gjennem Fingre ladet mange Misbrug indsnige fig i
Kirken. Nu begynde de fent nok at klage over Kirkens Nsd, da dog den
ncervcerende Forvirring ingen anden Anledning har havt, end netop hine
Misbrug, fom vare saa aabenbare, at de ikke lcenger kunde Wales. Der
>) Ved ’„Messen" forstaaes her Altergangen som en Del af den kirkelige Gudstjeneste.
2) „Stille Messe" eller „privat Messe" kaldes i den romerske Kirke den Messe,
hvorved ingen Uddeling af Nadverden finder Sted, men Presten kun indvier
Vredet og Vinen og ofrer Christi Legeme og Blod til Forsoning for Levendes
eller Dsdes Synder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
