Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ten augsburgste Konfession. Art. 25.
kelov: „Diakonerne stulle ifslge sin Orden efter Presterne modtage den
hellige Nadverd af Vistopen eller Presten." Og Paulus byder om Nadverd
nydelsen Kor. 11. at den Ene stal bie paa den Anden, forat Del
tagelsen kan vcere fcelles.
10. Da nu Messen, som den bruges hos os, har ifslge Skriftens
og Fcedrenes Vidnesbyrd Kirkens Exempel for sig, saa fortrsste vi os til,
at den ikke stal kunne misbilliges, i Særdeleshed da de offentlige Krrkestikke
for en stor Del overholdes i Lighed med, hvad hidtil var Skik og Vrug.
Kun er Antallet af Messerne hos os forstjelligt, da det formedelst de store
og aabenbare Misbrug var til Gavn at indstrcenke det. Thi fordum blev
der ikke engang i de talrigste Menigheder holdt Messe hver Dag, som
„Nstoi-in, tripartitH") 9de Vog, 38te Kapitel vidner: „I Alexandrm
blive Skrifterne hver Onsdag og Fredag lcrste og af Lcererne udlagte, og Alt
bliver forrettet, undtagen den hsjtidelige Offerhandling".
Den femogtyvende Artikel.
Om Skriftemaalet.
1. Skriftemaalet er ikke afskaffet i Kirkerne hos os. Thi man plejer
ikke at meddele Herrens Legeme uden til dem, som forud ere prsvede og af
lsste. Og Folket bliver paa det Omhyggeligste undervist om at tro Aflss
ningen, hvorom der fsr denne Tid har vceret en stor Taushed. Menigmand
undervises om, at de stulle agte Aflssningen saare hsjt, fordi den er Guds
Rsft og tilsiges efter Guds Befaling. Nsglemagten holdes i Mre, og der
mindes om, hvilken stor Trsst den bringer de forfærdede Samvittigheder, og
at Gud krcever Tro af os, at vi stulle tro denne Aflssning fom en Rost,
der lyder fra Himlen, og at denne Tro paa Christus i Sandhed opnaar og
annammer Syndernes Forladelse. Tilforn var det de fyldestgjsrende Gjer
nings), som man over al Mande ophsjede, men om Troen, Christi
Fortjeneste og Troens Retfærdighed talte man ikke et Ord. Derfor bsr
vore Kirker i dette Stykke ingenlunde lastes. Thi den Ros ere selve vore
Modstandere nsdte til at give os, at Lceren om Boden er med ftsrste Flid
af Vore bleven behandlet og opklaret.
2. Men om Skriftemaalet lcrre de, at Opregning af Overtrcedelserne
ikke er fornoden, og at Samvittighederne heller ikke bsr besvceres med Be
kymring for at opregne alle Overtrcedelfer, efterfom det er umuligt at op
regne dem alle, som Psalmen vidner „Hvem kjender Over
trcedelserne?" Ligeledes Jeremias »7, „Menneskets Hjerte er ondt
og ej til at udgranske." Dersom ingen Synder bleve forladte uden de,
. som vare opregnede, kunde Samvittighederne aldrig faa Ro, da de hverken
se eller kunne erindre de fleste Synder. De gamle Skribenter vidne ogsaa,
at Opregning ikke er nsdvendig. I Decreterne anssres Chrysostomus’s
Ord, der lyde saa: „Jeg forlanger ikke af dig, at du offentlig stal angive
dig selv eller anklage dig for Andre; men jeg vil, at du stal adlyde Pro
feten, naar han siger: „Fremlceg din Vej for Gud" M 37, Vekjend
’) Et kirkehistorisk Verk af den ostgothiske Statsmand, senere Munk Cassiodorus,
der levede i Midten af det 6te Aarh.
2) Herved forstaaes de gode Gjerninger, som Skriftefaderen i den romerske Kirke
paalcegger Skrifteboinene til „Fyldestgørelse" for begangne Synder (f. Ex.
Bsnner, Almisser o. l,), I Forbindelse med „Angeren" og „Bekjendelsen" (for
Presten) udgjsre de efter hin Kirkes Lcere „Bodens Sakrament."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
