Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Den llugsburgste Konfession, Art. 26. 27.
forbyde Kjsdets Tugtelse og Dsdelse, Men det vil befindes anderledes af
Vores Skrifter. Thi om Korset have de altid lcert, at det bor de Christne
at lide Trcengsler. Dette er den rette, alvorlige og usiromtede Dsdelse, i
mangehaande Trcengster at sves og korsfæstes med Christus.
«. Derhos lcere de, at enhver Christen er skyldig ved legemlig Tugt
eller legemlige Ovelser og Arbejder faaledes at ove og betvinge sig selv, at
ikke Vellevnet og Orkeslsshed stal anspore til Synd, dog ikke, at vi ved
disse Ovelser mene at fortjene Naaden eller gjore Fyldest for vore Synder.
Og denne legemlige Tugt har man uafladelig at sve, ikke alene vaa nogle
enkelte bestemte Dage; fom Christus befaler 2l, „Vogter eder,
at ikke eders Hjerter besvceres med Drukkenskab." Ligeledes Watth. 17.
„Dette Slags onde Aander farer ikke ud, uden ved Faste og Bon."
Og Paulus siger Kor. 9, „Jeg undertvinger mit Legeme og holder
det i Trcrldom." Her vifer han klarlig, at han derfor tugter sit Legeme,
ikke for ved faadan Tugt at fortjene Syndernes Forladelfe, men for at have
sit Legeme underdanigt og skikket til aandelige Ting, at han kan opfylde
sin Pligt efter sit Kald. Derfor fordommes ikke selve Fasterne, men de
Paabud, som foreskrive visse Dage, visse Spiser til Fare for Samvittig
heden, som om deslige Gjerninger vare en nsdvendig Dyrkelfe.
9. Dog vedligeholdes hos os de fleste af de Forfsjninger, der tjene til,
at Alt kan ste ordentligen i Kirken, faasom Anordningen om, hvad der ved
Messen stal oplceses, samt om de vigtigste Hsjtider. Men derhos bliver
Menigmand paamindet om, at en faadan Dyrkelse ikke gjor retfcerdig for
Gud, og at det ikke maa ansees for Synd at undlade saadanne Ting,
nåar det kan ste uden Forargelse, Denne Frihed med Hensyn til menneske
lige Skikke var ikke Fcedrene übekjendt. I Merland holdt de nemlig Paasten
Pan en anden Tid end i Rom, og da Romerne vaa Grund af denne For
skellighed beskyldte Asterlllmderne for at have tromlet Kirkens Enhed, mindede
disse dem om, at faadanne Skikke ikke overalt behove at vcere de samme.
siger- „Uoverensstemmelse angaaende Faste ophcever ikke Over
ensstemmelse i Troen;" ligesom ogsaa Pave Gregor (6iBt. 12) tilkendegiver,
at en faadan Uoverensstemmelse ikke krcenker Kirkens Enhed. Og i biLtorik
9de Bog ere mange Exempler vaa ulige Skikke samlede, og
fammesteds lcefe vi folgende Ord: „Det var ikke Apostlernes Agt, at give
Anordninger om Helligdage, men at Prcedike en god Omgjcengelfe og
Gudfrygtighed."
Den fyvogtyvende Artikel.
Om Munkelofter.
1. Hvad der hos os lceres om Munkelsfterne, vil man bedre for
ståa, naar man kommer ihu, hvordan Klostrenes Tilstand har vceret, hvor
Meget der daglig i felve Klostrene er foregaaet tvertimod Kirkelovene. Paa
Augustins Tid vare de frie Foreninger; senere, da Klostertugten forfaldt,
blev der overalt fojet Lofter til, forat Tugten kunde blive gjenoprettet ligesom
ved et kunstigt udtcenkt Fcengsel. Efterhaanden blev der foruden Lofterne
endnu tilfojet mange andre Vedtcegter. Og disse Baand bleve tvertimod
Kirkelovene paalagte Mange, forend de havde opnaaet den rette Alder.
i) Irenceus, bersmt Kirkefader, Biskop i Lyon, dod 202,
2) Se S, 71. Anm. 1,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
