Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Den augsburgste Konfession. Art 28.
ikke iagttage det, fordi ikke engang Apostlerne selv vilde besvcere Sam
vittighederne med en saadan Trceldom, men forbode det for en Tid for at
forebygge Forargelse. Ved et saadant Bud maa man nemlig have for Aje,
hvad der er Evangeliets bestandige Vilje og Mening.
22. Neppe nogen af Kirkelovene bliver nojagtig overholdt, og hver
Dag gaa mange af dem af Brug selv hos dem, som paa det Ivrigste
forsvare Overleveringerne. Heller ikke kan man Paa nogen Maade skaffe Rand
og Hjcelp for Samvittighederne, medmindre saadan Billighed iagttages, at man
erkjender, at de kunne iagttages uden dog at ansees for nodvendige, og at
Samvittighederne ikke krcenkes, om end Overleveringerne gaa af Brug.
23. Men Biskoperne vilde lettelig kunne sikre sig den skyldige Lydighed,
saafremt de ikke dreve paa lagttagelsen af Overleveringer, som ikke med
god Samvittighed kunne iagttages. Nu paabyde de ugift Stand, optage
Ingen Lærerstandens, medmindre han aflcrgger Ed Paa ikke at ville for
kynde Evangeliets rene Lcere. Kirkerne forlange ikke, at Bisperne for at til
vejebringe Enighed stulle opgive Noget af sin Vcerdighed, om Saadant end
vel kunde somme sig for gode Hyrder. De forlange kun, at de stulle bort
tage utilbsrlige Byrder, som ere nye og paalagte imod den almindelige Kirkes
Scedvane. Enkelte Bestemmelser kunne vistnok fra forst af have havt rimelige
Grunde for sig, men passe dog ikke for senere Tider. Om nogle af dem er
det klart, at det er Uforstand, som har fremkaldt dem. Det anstod derfor
den prestelige Mildhed nu at lempe paa dem, thi Forandring i saadanne
Ting rokker ikke Kirkens Enighed, Thi mange menneskelige Overleveringer
have, som selve Kirkelovene udvise, i Tidens Lob nndergaaet Forandring.
Skulde vi derfor ikke opnaa, at disse lagttagelser, som ikke kunne overholdes
uden Synd, vorde eftergivne, da bor det os at folge den apostoliske Regel,
som byder at adlyde Gud mere end Mennesker Gj. 5, 291..
24. Peter forbyder Biskoperne at herske og byde over Kirkerne Pet.
5, 31.. Her handles dog ikke om at fratage Bisperne deres Myndighed,
men her forlanges kun dette Ene, at de skulle taale, at Evangeliet forkyndes
purt og rent, og vise Eftergivenhed med Hensyn til nogle saa Bestemmelser,
som ikke kunne iagttages uden Synd. Ville de heri Intet eftergive, da se
de selv til, hvorledes de kunne aflcegge Gud Regnstab for, at de ved sin
Haardnllkkethed have forvoldt Kirkens Splittelse.
Slutningsord.
1. Dette er de fornemste Artikler, der ansees for omtvistede. Thi
endstjont flere Misbrug kunde paatales, have vi dog for at undgaa Vidt
loftighed kun sammenfattet de vigtigste, hvoraf man lettelig vil kunne stutte
fig til det øvrige.
2. Der har vceret fort hojrsstede Klager over Afladen, over Valfarterne,
over Misbrug af Banfcettelsen. Sognene bleve paa mangfoldige Maader
plagede af Afladskrcemmere. Utallige Tvistigheder havde Presterne med
Munkene om Sogneret, Skriftemaal, Begravelser, Prædikener ved sceregne
Lejligheder og utallige andre Ting. Alt Saadant have vi forbigaaet, forat
det, som i denne Sag er det Vigtigste, des lettere knnde blive forstaaet,
naar det blev fremsat i al Korthed. Heller ikke er noget af dette ytret eller
anfort for at befljcemme Nogen. Ikkun det have vi omtalt, som forekom os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
