Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Den augsburgsk? Konfessions Apologi. Art, 2. (Konf. 4, 5. 6. 20,)
Foragt for Chrifti Naade, faa drive de derimod de cengstede Samvittigheder
til Fortvivlelse; idet disse nemlig gjsre Gjerningerne tvivlende, kunne de
aldrig erfare, hvad Troen er, og hvad den formaar; sallledes fortvivle de
tilsidst aldeles.
9. Vi derimod lcrre saaledes om Fornuftens Retfcerdighed, at Gud
krcrver denne, og at det paa Grund af Guds Befaling er fornsdent at fsre
et cerbart Levnet, saaledes som de ti Bud foreskrive, ifslge hint Ord 3.
241: „Loven er en Tugtemester", saa og Tim. 1, 91: „Loven er given
for de Uretfcerdige, " Gud vil nemlig, at de kjsdeligfindede Mennesker
skulle tvinges ved saadan borgerlig Tugt, og til at vcerne om samme har
han givet Love, Skrifter, Undervisning, øvrighed, Straffe. Og denne
Retfcerdighed kan Fornuften nogenledes opnaa ved egne Kræfter, endstjsnt
den ofte overvindes af den naturlige Skrsbelighed og af Djcevelen, som
driver den til aabenbare Laster. Ihvorvel vi villigen og gjerne give denne
Fornuftens Retfcerdighed den Ros, fom tilkommer den (thi denne vor
fordcervede Natur har intet stsrre Gode, og med Rette siger Aristoteles:
„Hverken Aftenstjernen eller Morgenstjernen er fagrere end Retfærdigheden",
ligefom ogfaa Gud smykker den med legemlige Belsnninger), faa maa den
dog ikke roses saaledes, at det bliver til Bespottelse sor Christus.
10. Falskt er det nemlig, at vi ved vore Gjerninger fortjene Synder
nes Forladelfe. Falskt er ogsaa dette, at Menneskene agtes retfcerdige for
Gud formedelst Fornuftens Retfcerdighed. Falskt er det endvidere, at For»
nuften ved egne Krcefter formaar at elsie Gnd over alle Ting og opfylde
Guds Lov, nemlig frygte Gud i Sandhed, forlade sig fast paa, at han
horer Bonner, villig underkaste sig Guds Vilje i Dsden og andre Guds
Tilskikkelser, ikke begjcere fremmed Gods o. f. v., ihvorvel Fornuften
vistnok kan gjsre borgerlig-gode Gjerninger. Falskt er det endelig, ja be
spotteligt imod Christus,’ at Menneskene ikke synde, naar de overholde
Guds Bud uden at have Randen.
11. For denne vor Mening have vi Vidnesbyrd ikke alene i Skriften,
men ogsaa hos Fcedrene. Thi Augustin afhandler meget vidtloftig imod
Pelagicmerne dette, at Naaden ikke stjenkes os formedelst vor Fortjeneste.
Saa siger han nemlig i sit Skrift „om Naturen og Naaden": „Saafremt
Naturen i sig selv har tilstrcekkelig Evne til formedelst sin frie Vilje baade
at erkjende, hvorledes det bor os at leve, og at leve rettelig, saa er
Christus dod forgjceves, faa er Korfets Forargelse tilintetgjort. Hvorfor
skulde ikke ogsaa jeg her udbryde i Klageraab? Sandelig, jeg vil udbryde
og med christelig Smerte tilraabe dem: I have Intet med Christus at gjore.
I, som ville retfcerdiggjsres ved Loven, I ere faldne fra Naaden 5,
4. sml. 2, Thi da I ikke kjende Gnds Retfcerdighed og tragte efter
at oprette en egen Retfcerdighed, faa underkaste I eder ikke Guds Retfcer
dighed. Thi ligefom Christus er Lovens Ende, saaledes er han ogsaa den
fordcervede Menneskenaturs Frelser, til Retfærdighed for hver den, fom
tror" 10, 3. Og hos Joh. 8 heder det: „Dersom Ssnnen
faar frigjort eder, faa skulle I vcere virkelig frie". Vi kunne altfaa ikke
ved Fornuften befries fra Synden og fortjene Syndernes Forladelse. Og
Joh. 3 »1: „Udenat Nogen bliver fodt af Vand og Aand, kan han
ikke indkomme i Guds Rige". Derfom det er fornodent at blive gjenfodt
af den Hellig-Aand, saa er det ikke Fornuftens Retfcerdighed, fom retfcer
diggjor os for Gud eller opfylder Guds Lov. Rom. 3 „Alle fattes
de Guds Wre" d, e. de fattes den Visdom og Retfcerdighed for Gud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
