Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgste Konfessions Apologi. Art. 3.
117
-21. Antonius, Bernhardus, Dominicus, og andre hellige
Fcedre udvalgte sig en bestemt Levemaade dels for sit Studiums Skyld, dels
for andre nyttige øvelsers Skyld. Imidlertid mente de, at de ued Troen
for Christi Skyld bleve uglede retfærdige og havde en naadig Gud, og ikke
for hine sceregne øvelsers Skyld. Men den store Hob, fom kom efter dem,
efterlignede ikke Fcedrenes Tro, men efterfulgte deres Exempler uden Tro for
ved faadllnne Gjerninger at fortjene Syndernes Forladelfe, Naade og Ret
færdighed ; og de mente ikke, at de fik dette uforskyldt for Christi Forsonings
Skyld. Saaledes dommer Verden om alle Gjerninger, at de ere en Soning,
hvorved Gud forfones, og at de ere en Betaling, for hvilken vi blive agtede
retfærdige. Den mener ikke, at Christus er Forsoneren; den mener ikke, at
vi ved Troen uforskyldt opnaa at blive agtede retfærdige for Christi Skyld.
Og dog, da Gjerningerne aldrig kunne stille Samvittighederne tilfreds, ud
tænker man stedfe nye Gjerninger ; man kommer med nye Gudstjenester, nye
Lofter, nye Munkeordner, fom ikke have Guds Befaling, for dog engang at
finde en eller anden stor Gjerning, fom kan stilles op mod Gnds Vrede og
Dom. Saadanne ugudelige Meninger om Gjerningerne forfvare vore Mod
standere tvertimod Skriften. Men at tillcegge vore Gjerninger det Vcrrd, at
det er en Soning, at de fortjene Syndernes Forladelfe og Naade, og at
vi for deres Skyld agtes retfærdige for Gud, ikke ved Troen for Christi
Forfonings Skyld, hvad er det Andet, end at bersve Christus Wren for at
vcere vor Midler og Forfoner? Skjont vi altfaa mene og lcere, at gode
Gjerninger nodvendigvis maa gjsres (thi paa Troen maa der folge en
begyndende Lovopfyldelfe), give vi dog Christus den Mre, ham tilkommer.
Vi mene og lcere nemlig, at vi agtes retfærdige for Gud ved Troen for
medelst Christus, at vi ikke agtes retfcerdige for Gjerningers Skyld uden
Christus som Midler, at vi ikke fortjene Syndernes Forladelfe, Naade og
Retfærdighed ved Gjerninger, at vi ikke kuune stille vore Gjerninger op mod
Guds Vrede og Dom, at vore Gjerninger ikke kunne overvinde Forsircekkelsen
over Synden, men at det er Troen alene, ved hvilken Forsircekkelsen over Synden
overvindes, at alene Christns som Midler kan ved Troen stilles op mod Guds
Vrede og Dom. Hver den, fom har en anden Mening, giver ikle Christus
den 3Ere, ham tilkommer, idet han er fat til at vcere Forfoner, forat vi
ved ham stulle have Adgang til Faderen. Vi tale jo nu om den Netfcer
dighed, ved hvilken vi handle med Gud, ikke med Menuester, den, ved hvil
ken vi faa Naade og Fred i Samvittigheden. Men Samvittigheden kan
ikke blive rolig for Gnd uden ved Troen alene, som holder for vift, at
Gud er forfonet formedelst Christus efter det Ord Mm, 5, „Retfær
diggjorte ved Troen, have vi Fred," fordi Retfcerdiggjorelfen kun er Noget,
som er os uforskyldt forjettet formedelst Christus, bvorfor den altid kun
ved Troen annammes for Gud.
22. Nu ville vi svare til, de Steder, som vare Modstandere anfore for
at bevife, at vi retfcerdiggjsres ved Kjcerligheden og Gjerningerne. Af
Brevet til Korinthierne Kor. 13, cmfsre de: „Havde jeg Tro o. f. v.,
men havde ikke Kjcerlighed, da var jeg Intet." Og her triumfere de hojt.
Hele Kirken, sige de, kundgjor Paulus her, at Troen alene ikke retfcerdig
l) Antonius, en af de crldste Eneboere, Munkedommets Fader, dsd 105 Aar gl.
356 e. Chr. Bernhard, Abbed i Klosteret Clairvaux i Frankrig, bersmt ved
fin Fromhed og Veltalenhed, dsd 1153, Dominicus Guzman, Stifter af
Dominikaner-Ordenen, dsd 1221, Franciscus af Asfifi, Franciskaner-
Ordenens Stifter, dsd 122«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
