Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Den llugsburgfle Konfessions Apologi. Art. 3.
modtage det, som tilbydes i Forjettelsen, nemlig Forligelse og Syndernes
Forladelse. I denne Betydning bruger Skriften Ordet Tro, som dette
Pauli Ord udviser: „Retfærdiggjorte ved Troen, have vi Fred med Gud"
>Mom. 5, 11. Men at retfcerdiggjsre betegner paa dette Sted efter retslig
Sprogbrug at frikjende en Skyldig og erklcere ham for retfcerdig, men for
en fremmed Retfærdigheds Skyld, nemlig Chrifti, hvilken fremmede Retfær
dighed meddeles os ved Troen. Da derfor paa det cmfsrte Sted vor Ret
færdighed er Tilregnelse af en fremmed Retfærdighed, maa der her tales
anderledes om Retfærdigheden, end naar vi i Filofofien eller for Retten
foge vor egen Gjernings Retfcerdighed, hvilken vistnok ligger i Viljen.
Derfor siger Paulus 1 Kor. 1 „Ved ham ere I i Christus Jesus,
som er bleven os Visdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjorelse og
Gjenlssning", og 2 Kor. 5 „Ham, som ikke vidste af Synd, har
Gud gjort til Synd for os, forat vi skulde blive Guds Retfcerdighed i
ham." Men fordi Chrifti Retfærdighed skjentes os ved Troen, derfor er
Troen tilregnelsesvis Retfcerdighed i os, det vil sige, den er det, hvorved
vi gjores velbehagelige for Gud formedelst Guds Tilregnelse og Anord
ninger, som Paulus siger 4, 3.
Retfcerdighed." Og dersom vi for nogle Ordklsveres Skyld maa udtrykke
os stolemcessigt, saa er Troen med Rette Retfcerdighed, eftersom den
er Lydighed mod Evangeliet. Thi det er klart, at Lydighed mod den
Hsjeres BuV er i Sandhed en Art af den Retfcerdighed, som giver Enhver,
hvad ham tilkommer. Og denne Lydighed mod Evangeliet bliver endog
saaledes regnet til Retfcerdighed, at kun for dens Skyld, fordi vi ved den
gribe Christus som Forfoner, vore gode Gjerninger eller vor Lydighed mod
Loven vinder Guds Behag. Thi vi gjore ikke Loveu Fyldest, men det bliver
for Christi Skyld tilgivet os, som Paulus siger sßom. 8, 11: „Saa er
der da ingen Fordsmmelse for dem, som ere i Christus Jesus" o. s. v.
Denne Tro giver Gud 3Eren, giver Gud, hvad Guds er, derved, at den
lydig annammer Forjettelferne. Saaledes siger ogfaa Paulus Rom. 4
„Han tvivlede ikke med Vantro paa Guds Forjettelfe, men blev
styrket i Troen og gav Gud Wren." Saaledes bestaar Evangeliets Guds
tjeneste og Dyrkelse i at modtage de gode Ting af Gud; derimod bestaar
Lovens Gudstjeneste iat tilbyde og give Gud vore gode Ting. Men vi
kunne ikke give Gud Noget, udenat vi forst ere forligte med Gud og gjen
fsdte. Men denne Artikel indeholder snare megen Trost, at det i Evan
geliet er den fornemste Gudsdyrkelse, at ville modtage af Gud Syndernes
Forladelfe, Naade og Retfcerdighed. Og denne Gudsdyrkelfe siger Christus
Joh. 6 „Det er Faderens Vilje, som mig udsendte, at hver den,
som ser Ssnnen og tror paa ham, stal have et evigt Liv." Og Faderen
siger Matth. 17, „Denne er min Son, den Elskelige, i hvem jeg
har Velbehag; horer ham!" Vore Modstandere tale om Lydighed mod
Loven og ikke om Lydighed mod Evangeliet, da vi dog ikke kunne adlyde
Loven, udenat vi ere gjenfodte ved Evangeliet, da vi ikke kunne elske Gud,
udenat vi have faaet vore Synders Forladelse. Thi saalcenge vi fole, at
Gud vredes paa os, flyr den menneskelige Natur for Guds Vrede og Dom.
Dersom Nogen vil komme ogsaa med denne grundlsse Indvending, at dersom
det er Troen, der vil det, som i Forjettelsen tilbydes, saa synes
man at sammenblande Troen og Haabet, saasom det er Haabet, som for
venter de forjettede Ting: saa ville vi svare hertil, at disse Hjertets Rs
relser ikke i Virkeligheden kunue saaledes lssrives sra hinanden, som de i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
