Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den llugsburgfte Konfessions Apologi. Art. 3.
siab som ogsall de Ugudelige og Djcrvlene have. vilde vore Modstandere
med Rette stutte, at Troen er unyttig, og med Sandhed kunne sige: „Naar
I have troet Alt, da siger: Vi ere unyttige Tjenere." Men vi tale ikke
om den historiske Kundskab, men om Tillid til Forjettelsen og Guds Barm
hjertighed. Og denne Tillid til Forjettelsen bekjender, at vi ere unytttge
Tjenere- ja denne Bekjendelse, at vore Gjerninger ere uden Fortjeneste, er
Troens’egen Rost, som det viser sig i Daniels Exempel » 181, som vi
lidt ovenfor have anfort: „Vi lade vore ydmyge Begjoeringer salde for tut
Ansigt ikke for vore Retfærdigheders Skyld" osv. Thi Troen frelser, fordi
den tilegner sig Barmhjertigheden eller Forjettelsen om Guds Naade. stjsnt
vore Gjerninger ere uden Fortjeneste. Og i denne Betydning skader Me
hint vore Modstanderes Kunstgreb os: „Naar I have troet Alt, da siger:
Vi ere nnyttige Tjenere", nemlig at vore Gjerninger ere uden Fortjeneste;
thi vi lcere med hele Kirken, at vi srelses as Barmhjertighed. Men dersom
de pall lignende Vis ville stutte, at fordi det heder: „Naar du har gjort
Alt, såa stol ikke paa dine Gjerninger", det da ligeledes maa kunne siges:
Naar du har troet Alt. da stol ikke paa den guddommelige Forjettelse",
saa hcenger dette slet ikke sammen. Thi det er to ganske forskjellige Ting,
Tilliden’har i forste og i sidste Scetning forskjellige Aarsager, forskjellige Gjen
stande. Tilliden i den forste er Tillid til vore Gjerninger; Tilliden i den
sidste er Tillid til den guddommelige Forjettelse. Men Chriftus fordommer
Tillid til vore Gjerniuger, men ikke Tillid til hans Forjettelse. Han vil ikke,
at vi skulle fortvivle om Guds Naade og Barmhjertighed ; han forkaster vore
Gjerninger som uværdige; han forkaster ikke Forjettelseu, som tilbyder Barm
hjertighed uforskyldt. Og herlig siger her Ambrosius: „Vi maa aner
kjende Naaden, men ikke miskjende Naturen. Til Naadens Forjettelse maa
vi scrtte vor Lid, ikke til vor Natur." Men vore Modstandere handle Paa
sin Vis; de Skriftsprog, der tale for Troen, fordreje de saaledes, at de tale
mod Lceren om Troen. Men saadanne. Spidsfindigheder henvise vi til
Skolerne. Det er en ganske barnagtig Tale, naar de udlcegge Ordet „unyt
tige Tjenere" saaaledes, at Gjerningerne vel ere unyttige for Gud, men
nyttige for os. Men Christus taler om den Nytte, som gjor os Gud’til
en Naadens Skyldner. Dog, det er Sagen uvedkommende her at tale om
Nyttigt og Unyttigt. Thi „unyttige Tjenere" betegner dem, som ei gjsre
ledes tror Gud, som han skulde. Men vi ville lade disse vore Modstan
deres krastlose Spidsfindigheder fare; forstandige Folk ville dog let kunne
sijonne. hvad Menneskene ville domme om dem, naar de engang komme
ret frem for Lyset. I de simpleste og klareste Ord have de fundet en Ud
flugt. Men Enhver ser jo dog. at paa hint Sted misbilliges Tillid til
vore egne Gjerninger.
54. Lader os altsaa holde fast ved, hvad Kirken bekjender, at vi
frelses af Barmhjertighed. Og forat ikke Nogen her stal tcenke: Dersom vi
stulle frelses af Barmhjertighed, vil vort Haab voere usikkert, medmindre der
hos dem, hvem Frelse bliver tildel, gaar Noget forud, hvorved de skille sig
fra dem, hvem den ikke bliver tildel, maa vi ogsaa hertil give et fyldest
gørende Svar. Just denne Slutning synes nemlig at have bevceget Scho»
lllstikerne til at soge en Vcerdigheds-Fortjemste. Thi denne Slutning kan
give det menneskelige Hjerte Meget at bestille. Vi ville altsaa i Korthed
svare dertil. Netop forat Haabet kan vcere fast, netop forat der kan voere
en forudgaaende Adskillelse mellem dem, hvem Frelsen bliver tildel, og dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
