Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Den augsburgfle Konfessions Apologi, Art, 7. (Konf. 14.) Art 8. (Konf. 15.)
men ligesaa visse, somom Gud ved et nyt Mirakel fra Himmelen lovede, at
han vilde tilgive. Men hvad kunde saadanne Mirakler og Lofter gavne
den, som ikke troede? Vi tale nemlig her om den scerlige Tro, som tror
den ncrrvcerende Forjettelse, som ikke blot i Almindelighed tror, at der er
en Ond til, men ogsaa tror, at Syndernes Forladelse tilbydes. Denne
Brug af Sakramentet troster de fromme og cengstede Hjerter.
8. Men hvor megen Misbrug hin fanatiske Mening om gjort Gjer
ning, uden nogen god Rsrelse hos den Modtagende, har fremkaldt i Kirken,
det kan Ingen med Ord udsige. Heraf er denne gramselose Vanhelligelse
af Messen opkommen; men om den ville vi tale mere nedenfor. Og af de
gamle Skribenter kan ikke en Stavelse anfores, som skulde stotte Schola
stikerne i dette Stykke. Ja Augnstin siger tvertimod, at Troen ved
Sakramentet, ikke Sakramentet selv retfcerdiggjor. Og bekjendt er Panli
Ord Mm. 10, „Med Hjertet tror man til Retfærdighed."
Om den kirkelige Embedsstand.)
’.». Den fjortende Artikel, i hvilken vi fige, at Ingen uden at vcere ret
telig kaldet, man tilstedes Forvaltningen af Sakramenterne og Ordet i
Kirken, antage de, dog paa det Vilkaar, at vi bruge den kanoniske Or
dination. Om denne Sag have vi ofte paa denne Rigsdag bevidnet, at vi
af ganske Hjerte snste at bevare den kirkelige Retsorden og Embedsgraderne
i Kirken, stjsnt de ere blevne indforte ved menneskelig Autoritet. Thi vi
vide, at den kirkelige Orden i en god og nyttig Hensigt af Fcedrene er fast
sat paa den Mande, fom de gamle Kirkelove foreskrive. Men Bistoperne
enten tvinge vore Prester til at forkaste og fordomme den Lcerdom, som vi
have bekjendt, eller de drcebe de Ulykkelige og Uskyldige med ny og uhsrt
Grusomhed. Disse Aarsager hindre vore Prester fra at anerkjende disfe
Bistoper-. Saaledes er Bistoperues Grumhed Aarsag til, at her og der
den kanoniske Orden bliver oploft, hvilken vi hojligen onstede at bibeholde.
Selv faa de se til, hvorledes de kunne gjsre Gud Regnskab, fordi de fonder
splitte Kirken. Vore Samvittigheder stan i denne Sag ikke i nogen Fare ;
thi, da vi vide, at vor Bekjendelse er sand, from og almenchristelig, saa tor
vi ikke bifalde deres Grumhed, som forfolge denne Lcere. Og vi vide, at
Kirken er hos dem, som lcere Guds Ord ret og rettelig forvalte Sakramen
terne, ikke hos hine, som ikke alene ved Forordninger ssge at udrydde Guds
Ord, men endog drcebe dem, som lcere, hvad ret og sandt er, dem, mod
hvem selve Kirkelovene, om de og i noget Stykke forfe sig mod dem, ikke
udtale sig med saadcm Strenghed. Nu ville vi atter her have bevidnet, at
vi gjerne ville bibeholde den kirkelige og kanoniske Orden, naar kun Bi
stoperne ville ophore med at rase mod vore Kirker. Denne vor Vilje stal
undskylde os bciade for Gud og hos alle Folk til alle Tider, at man ikke
stal kunne tilregne os, at Bistopernes Anfeelse svcekkes, naar Folk faar lcese
og hore, at vi ved Bon have ssgt at afvende Bistopernes uretfærdige Grum
hed uden dog at opnaa, hvad billigt var.
Ottende Artikel. (Konf. Art. 15.)
Om dc menneskelige Overleveringer i Kirken.
!. I den femtende Artikel antage de den fsrste Del, i hvilken vi sige,
at de Kirkestikke bor iagttages, som kunne iagtttages uden Synd og tjene
til Fred og god Orden i Kirken. Den anden Del fordomme de aldeles, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
