Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Den cmgsburgste Konfessions Apologi. Art. 8, (Konf. 18),
Men vi berovedog ikke den menneskelige Vilje Friheden, Den menneskelige Vilje
har Frihed til at vcelge Gjerninger og Ting, som Fornuften af sig selv fat
ter. Den kan paa en Mande opnaa borgerlig Retfcerdighed eller Gjernings-
Retfcerdighed ; den kan tale om Gud, vise Gud eu vis Dyrkelse ved udvortes
Gjerning, adlyde øvrighed, Forceldre; den kan ved Valget mellem forskjel
lige udvortes Gjerninger holde Haanden fra Mord, Hor, Tyveri, Efterdi
Menneskets Natur endnu har Fornuft og Evne til at domme om de Ting.
fom iagttages ved Sandserne, saa har den ogsaa endnu Evne til at vcrlge
mellem disse Ting, fri Vilje og Evne til at opnaa borgerlig Retfærdighed,
Det er nemlig dette Skriften kalder Kjsdets Retfærdighed, hvilken den kjede
lige Natur, det er Fornuften, frembringer af sig selv, uden den Hellig-Aand.
Pog er Vegjoerlighedens Magt faa stor, at Menneskene oftere lyde de onde
Lyster, end den rette Dom. Og Djcevelen, der er virksom i Vantroens
Bsrn, som Paulus siger Mes. 2, aflader.ikke at tilskynde denne svage
Natur til forskjellige Synder. Dette er Grunden til, at ogsaa den borger
lige Retfærdighed er sjelden blandt Menneskene, ligesom vi se, at ikke engang
de Filosofer, som synes at have tragtet derefter, have vpnaaat den. Men
det er falskt, at det Menneske ikke synder, som gjor Lovens Gjerninger uden
Nllllden; ja de tilfoje ydermere, at faadanne Gjerninger endogfaa „efter
Billighed") fortjene Syndernes Forladelse og Retfcerdiggjorelse. Thi de
menneskelige Hjerter uden den Hellig-Aand ere uden Gudsfrygt, uden Tillid
til Gud, tro ikke, at de bonhores, at de faa Tilgivelse, at de blive hjulpne
og bevarede af Gud. Altsaa ere de ugudelige. Et raaddent Troe kan jo
ikke boere gode Frugter sMatth, 7, 181,. Og udeu Tro er det umuligt at
behage Gud Mbr. 11, 6^j.
20. Derfor, stjsnt vi indromme den frie Vilje Frihed og Evne til at
gjore Lovens udvortes Gjerninger, saa tillcrgge vi dog ikke den frie Vilje
disse aandelige Gjerninger, nemlig at frygte Gud rettelig, i Sandhed at tro
Gud, i Sandhed vcere forvisset om og holde sor, at Gud ser til os, bon
horer, tilgiver os o. s. v. Dette er den forste Tavles sande Gjerninger,
hvilke det menneskelige Hjerte ikke kan frembringe uden den Hellig-Aand, lige
som Paulus siger Kor. 2, „Det naturlige Menneske", det er, det
Menneske, som kun har de naturlige Krcefter, „fatter ikke de Ting, som hore
Guds Nand til". Og dette kan stjonnes, naar man betragter, hvorledes
Hjerterne tcenke om Guds Vilje, om de i Sandhed ere forvissede om, at
Gud fer til dem og bonhorer dem. Det er vanskeligt endog for de Hellige
at bevare denne Tro, endsige, at den skulde sindes hos de Ugudelige, Den
undfanges nemlig, som vi ovenfor have sagt, naar de cengstede Hjerter hore
Evangelium og fange Trost,
21, Det er altsaa godt, at man gjsr hin Adskillelse, ved hvilken den
borgerlige Retfcerdighed tilloegges den frie Vilje, og den aandelige den Hellig-
Aands Styrelse i de Gjenfodte, Thi paa den Maade bevares den udvortes
Tugt, fordi alle Mennesker lige meget bor bide, baade at Gud kroever hin
borgerlige Retfcerdighed, og at vi paa en Maade kunne yde den. Og allige
vel vises en Forstjel mellem menneskelig og aandelig Retfcerdighed, mellem
Filosofiens og den Hellig-Acinds Lcere, og da kan det indsees, hvortil den
Hellig-Aand behoves. Og ikke er denne Adskillelse opfunden af os, men
Skriften lcerer den paa det Klareste. Ogsaa Augustin handler om den, og
’) Se ovenf. S. 94 Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
