Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Nen augsburgste Konfessions Apologi, Art. 11. (Konf, 23,)
for sia selv« Men, som vi ovenfor have sagt, vore Modstandere fare kun
med Spilfegteri, de mene det ikke alvorligt. Dersom Afholdenhed var mulig
sor Alle udkrcevedes der Me nogen scerlig Gave, Men Christus viser at
den udkræver en scerlig Gave, hvorfor den ikle er falden i Allev Lod. Gud
vil at de Ivrige stulle bruge den almindelige Naturlov, fom hau har givet.
Thi Gud vil Me, at man stal foragte hans Ordninger hans Skabelses
verk. Saaledes vil han, at hine stulle vere kyste paa den Maade, at de
bruqe det af Gud givne Legemiddel, ligefom han ml opholde vort Liv
derved at vi bruge Mad og Drikke, Og Gerfon bevidner, at der har
veret mange retsindige Mend, fom, stjsnt de have
Legemet dog kun have udrettet Lidet. Derfor siger Ambrosius med Rette.
Ugift Stand kan man alene tilraade, Me paabyde; den er mere det frie
Loftes, end Befalingens Sag." Dersom Nogen her vil gisre den Indven
ding, at Christus vriser dem, fom gilde fig felS for Himmeriges SMd w
betcenke han ogfaa dette, at han bersmmer faadanne, fom have Afholden
heds Gave; thi derfor har han tilfsjet: „Hvo det kau fatte, han fatte
det’" Thi Christus har Me Behag i uren Afholdenhed, Ogfaa vi beromme
den fande Afholdenhed. Men nu tale vi om Loven og om dem, fom ille
have Afholdenheds Gave. Tingen burde lades fri; man burde ikte ved
denne Lov legge Snarer for de Skrsbelige.
8 For det Fjerde. Den pavelige Lov staar ogfaa i Strid med Kirle
forfamlingernes Forordninger. Thi de gamle Kirkelove forbyde ikke-Wgtestab
oa oplsfe heller Me sluttede LEgtestaber, om de end fjerne dem, fom i stu
Embedstid have sluttet Wgtestab, fra Embedets Fsrelfe. Denne Afskedigelse
var pall de Tider at betragte som en Velgjerning. Men de nye Kirkelove
fom Me ere affattede paa Kirkeforfamlinger, men ere blevne til ved Pavernes
personlige Beflutuiug, forbyde Me alene at flutte AZgtestab, men op sfe dem,
der ere sluttede, og det er aabenbart, at dette ster mod Christi Befaling
sMatth 19, „Hvad Gud har fammenfsjet, stal Mennesket Me adskille. "
Vore Modstandere raabe i Konfutationen Paa, at Gejstlighedens ugifte
Stand er paabuden af Kirkeforfamlingerne. Vi angribe Me Kirkeforfam
lingerues Beslutninger, thi disse tillade Mgtestab under visse Betingelser,
men vi angribe de Love, som de romerske Paver senere end de gamle Kir
kemsder have affattet mod Kirkemsdernes Autoritet. Saaledes foragte Pa
verne Kirkemsdernes Autoritet, fom de ville, at Andre stulle anfe for hellig
og ukrenkelig. Saaledes tilhorer da denne Lov om bestandig ugift Stand
ret egentlig dette nye pavelige Herredomme. Og det ikke udeu Grund.
Thi Daniel har fat dette Merke paa Antichristeus Rige, uemlig
Foragt for Kvinden.
9 For det Femte. Om vore Modstandere end Me forsvare Loven paa
Grund af Overtro, idet de vel fe, at den Me plejerat overholdes, udbrede
de dog overtroiske Meninger, idet de bruge Religionen som Paastud. De
sige, at de derfor kreve den ugifte Stand, fordi den er Renhed, ret fomom
Mgtestabet skulde vere Urenhed og Synd, eller fomom den ugifte Staud for
tjener Retferdiggjorelfe mere, end AZgtestab. Og her paaberaabe de sig den
mosaiske Lovs Ceremonier; da nemlig under Loven Presterne maatte holde
sig fra fine Hustruer i den Tid, de forrettede Tjenesten, og da Presten i det
nye Testaments Tid altid bsr bede, faa bsr han ogscm altid leve i Afhol
denhed. Denne urimelige Sammenligning anfsres fom et Bevis, der skulde
node Presterne til bestandig at forblive ugifte, stjsnt i det sammenlignede
Forhold HEgtestabet tillades, medens kun i Tjenestetiden Omgang 2Eg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
