Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den cmgsburgfle Konfessions Apologi. Art, 12. (Konf. 24.)
nylig opdigtet af uvidende Munke, og fordunkler Christi Lidelfes Herlighed
oa Troens Retfærdighed. ,
30 Og af disse Vildfarelser ere utallig andre udsprungne fom naar
man stred om, hvor megen Kraft en Mesfe har, som holdes for Mange paa
een Gang, hvor megen, naar den holdes for en enkelt Per on sofisterne
have bestemte Grader i Messens Fortjenester, ligesom Guldsmede have for
skjellige Vegtgrader for Guld eller Sslv. Dernceft scelge de Messen som en
Kjsbepris, for hvilken Enhver kan opnaa, hvad han begjcerer, til Kjsbmamd.
forat Handelen maa gaa godt, til Icegere, forat Jagten maa heldig,
oq saa videre i det Uendelige. Endelig overfsre de den ogsaa til de Dode,
idet de ved at holde den for dem befri Sjoelene fra Skærsildens Straffe,
da dog Messen uden Tro ikke engang gavner de Levende. Hverken kunne
vore Modstandere af Skrifterne anfsre endog en eneste Stavelse til Forsvar for
disfe Fabler, som de i Kirken foredrage med megen Anseelse, ei heller have de
den gamle Kirkes eller Fcedrenes Vidnesbyrd at paaberaabe ftg.
Hvad Fcedrene have ment om Ofret.
31 Eftersom vi nu have forklaret de Skriftsteder, som anssres mod
os, maa vi ogsaa svare Noget med Hensyn til Fcedrene. Vi ere ikke uvi
dende om. at Messen af Fcedrene kaldes et Offer; men deres Menmg er slet
ikke den, at Messen af gjort Gjerning meddeler Naade, og at den, naar
den holdes for Andre, fortjener dem Syndernes Forladelse, Skyldens og
Straffens Eftergivelse. Hvor lceser man saadanne gruelige Ord hos Fcedrene?
Men de bevidne klarlig, at de tale om Taksigelsen; derfor kalde de den
ogsaa Men vi have ovenfor sagt, at Takofret
ikke fortjener Forligelfe, men bruges af dem, som ere forligte, ligesom Trceng
sler ikke fortjene Forligelse, men da ere Takofre, naar de udholdes af dem,
der ere sorligte. Dette almindelige Svar til, hvad der er anfsrt af Fcedrenes
Udsagn, er nok til at forsvare os mod vore Modstandere. Thi det er vist,
at hine Opdigtelser om den gjorte Gjernings Fortjenstlighed ingenlunde findes
hos Fcedrene. Men forat den hele Sag kan blive desto klarere, ville ogsaa
vi ndtale os om Sakramentets Brug, og det saaledes, som det ganske vist
stemmer overens med Fcedrene og Skriften.
Om Sakramentets Brug og om Ofret.
32. Nogle fine Folk opdigte, at Herrens Nadverd er indstiftet af to
Gruude. For det Fsrste, forat den skulde vcere et Tegn paa og Vidnesbyrd
om, at man tilhorer de Christnes Orden, ligesom en vis Form paa Munke
hoetten er et Tegn paa en bestemt Orden. Derncest mene de, at Christus
fornemmelig derfor har valgt et saadant Tegn, nemlig et Maaltid, forat
det skulde betegne den Forening og det Venskab, som finder Sted mellem de
Christne, efterdi Maaltider ere Tegn paa Forbund og Venstab. Men dette
er en verdslig Tanke, som ikke angiver den fornemste Brug af, hvad der af
Gud er os overleveret ; den taler kun om Kjcerlighedssvelse, som ogsaa verds
lige og ugudelige Folk nogenlunde forståa sig paa; om Troen taler den ikke
hvad den er, forståa kun Faa.
33. Sakramenterne ere Tegn paa Guds Sindelag mod os, ikke blot
Kjendetegn blandt Menneskene indbyrdes, og det er den rette Forklaring
af Sakramenterne i det nye Testament, at de ere Naadens Tegn. Og efter
som der i Sakramenterne findes to Ting, Tegnet og Ordet, saa er Ordet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
