Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Den augsburgfle Konfessions Apologi, Art. 12. (Konf. 24.)
lyden ud ede Grammatikerne det Me af
„ som betyder offentlige Midler, saa Tidsordet betvder
at bessrge, bestyre de offentlige Midler. " "
Skrift tales om „Alter", hvoraf med Nsdvendighed skulde fslge a M seu
er et Offer, da dog Alteret kun lignelsesvis bliver anfsrt f P ulus Og
sit Navn af det hebraiske
k> 3 behoves at hente Ordets Afledning saa langvejsfra, hvis
de tkke vilde prale med sm Kyndighed i det hebraiske Sprog? Hvort l be
hsves de at soge Ordets Afledning saa langt borte, da Ordet be
kommer 5 Mos. 16 hvor det betyder Folkets Vidrag eller Gaver, ikke
Prestens Offer. Enhver, som kom for at fejre Paaskefesten, skulde nemlig
brmge en eller anden Gave med som sit Bidrag. Denne Skik beholdt i
Begyndelsen ogsaa de Christne. Naar de kom sammen, medbragte de Brod
Vm og Andet, som Apostlernes Kirkelove’) bevidne. Deraf tog man en
Del, som blev indviet; det Ovrige blev uddelt til de Fattige. Med denne
Skik beholdt de ogsaa Ordet som Navn paa disse Bidrag Og paa
Grund af disse Bidrag finder man, at Messen undertiden ogsaa er bleven kaldt
„HFaps" hvis man ikke heller vil antage at den er
bleven kaldt saa paa Grund af det fcelles Maaltid. Men vi ville lade disse
Narrestreger fare. Det er jo latterligt, at vore Modstandere ien saa vigtig
Sag komme frem med saadanne lose Gjetninger. Thi omend Messen kaldes
et Offer, hvad kan da Navnet hjcelpe dem med Hensyn til hine Drsmmerier
om den „gjorte Gjerning" og om „Overfsrelsen", som de opdigte fortjener
Andre Syndernes Forladelse? Og et Offer kan den kaldes af den Grund
at man der bringer Bsnner, Taksigelser og hele hin Gudstjeneste som Offer’,
paa samme Maade, som den ogsaa kaldes „Nuc,iiarlßtia" Men hverken
hellige Handlinger eller Bsnner gavne af gjort Gjerning uden Tro. Dog
vi tale her ikke om Bsnner, men egentlig om Herrens Nadverd.
38. Den grcrste Kanons taler ogsaa Meget om Offer, men viser
tydelig, at den ikke egentlig taler om Herrens Legeme og Blod, men om den
hele hellige Handling, om Bsnnerne og Taksigelserne. Thi saaledes heder
det: „Og gjsr os vcerdige til at frembcere for dig Bsnner og Begjceringer
og üblodige Ofre for alt Folket!" Ret forstaaet, er der heri Intet, som stoder.
Thi her bedes om, at vi maa agtes vcerdige til at frembcere Bsnner og
Begæringer og üblodige Ofte for Folket. Thi det er selve Bsnnerne, som
kaldes üblodige Ofre. ligesom det ogsaa lidt efter heder : „Vi ofre dig denne
fornuftige og üblodige Gudsdyrkelse". Thi daarlig er deres Fortolkning,
som heller ville have dette forstaaet om et fornuftigt Offer og overfsre dette
paa selve Chrifti Legeme, da dog Kanon taler om den hele Gudsdyrkelse, og
den fornuftige Gudsdyrkelse af Paulus er ncevnt i Modsætning til gjort
Gjerning, nemlig om Hjertets Gudsdyrkelse, om Gudsfrygt, om Tro, om
Paakaldelse, om Taksigelse o. s. v.
Om Messen for de Dodc.
30. Hvad det nu angaar, at vore Modstandere forsvare den hellige
Handlings „Overssrelse" til de Afdodes Sjceles Befrielse, hvormed de drive
1) Saaledes kaldes en Samling af kirkelige Lovbestemmelser, som efter den aamle
Kirkes Mening hidrorte fra Apostlerne.
2) D. e. den groeske Kirkes Nadverd-Ritual.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
