Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den llugsburgfle Konfessions Apologi. Art. 13. (Konf. 27,) 233
Dromme vist ham en Skomager i Staden Alexandrien, med hvem han kunde
sammenlignes. Dagen derpaa kommer Antonius til Byen og gaar hen til
Skomageren for at undersoge hans Gudfrygtigheds øvelser og Gaver, taler
med Manden, horer Intet, udenat han om Morgenen med nogle saa Ord
bad for den hele Stad ag derpaa drev sit Haandverk med Flid. Nu shsn
nede Antonius, at han ikke maatte tilskrive det Levescxt, han havde valgt
sig, Retfcerdiggjorelse.
14. Men stjsnt vore Modstandere nu holde mere Maade med sine
Lovtaler over Fuldkommenheden, mene de dog i Virkeligheden noget Andet.
Thi de scelge Fortjenester og overfsre dem paa Andre under det Foregivende,
at de iagttage baade Bud og Raad, og saaledes mene de virkelig, at de
have Fortjenester tilovers. Men hvis dette ikke er at anmasse sig Fuldkom
menhed, hvad stal da kaldes saa? Dernceft er det i selve Konfutationen
bestemt udtalt, at Munkene strcebe at leve mere nojagtig efter Evangeliet.
Denne tilskriver altsaa de menneskelige Overleveringer Fuldkommenhed, saafremt
Munkene af den Grund leve nsjagtigere efter Evangeliet, fordi de ikke have
Ejendom, fordi de ere ugifte, fordi de folge en bestemt Regel i Klcededragt,
Spiser og deslige Smaating.
15. Fremdeles siger Konfutationen, at Munkene fortjene det evige Liv
i rigere Maal, og den anforer det Skriftsted! "Hver, fom har forladt Hus
o. s. v." Watth. 19, Ogsaa her tillcegges de selvgjorte Gudsdyr
kelfer Fuldkommenhed. Men dette Skriftsted har Intet at gjore med Mun
kelivet. Thi ikke er det Chrifti Mening, at det at forlade Foroeldre, Hustru,
Brsdre er en Gjerning, som maa gjores, fordi den fortjener Syndernes
Forladelse og det evige Liv. Ja, forbandet er en saadan Forladen. Thi
det sker til Chrifti Forhaanelse, naar En af den Grund forlader Fcerasldre
eller Hustru, at han ved selve denne Gjerning skulde fortjene Syndernes
Forladelse og det evige Liv. Men der gives en dobbelt Forladen. En sier
uden Kald, uden Guds Befaling- denne billiger Christus ikke Watth. 15,
Thi Gjerninger, som vi selv udvcelge os, ere unyttige Gudsdyrkelfer. Men
heraf fremgaar ganske klart, at Christus ikke derfor billiger denne Flugt, fordi
han taler om at forlade Hustru og Bsrn. Vi vide jo, at Guds Befaling
forbyder at forlade Hustru og Born. En anden Forladen er den, fom ster
efter Guds Befaling, nemlig naar Magten noder os til enten at vige for
Tyranner eller at fornegte Evangeliet. Her have vi den Befaling, at vi
heller stulle lide Uret, heller lade os bersve ikke alene Formue, LEgtefcelle,
Born, men endog Livet. Denne Forladen billiger Christus, og derfor lcegger
han til „for Evangeliets Skyld", for at betegne, at han taler om dem,
som ikke gjore Hustru og Bsrn Uret, men som for Evangeliets Skyld lide
Uret. Endog vort Liv ere vi skyldige at lade for Evangeliets Skyld. Det
vilde vlXre latterligt at mene, at det stulde voere en Gudsdyrkelse, at drcebe
sig selv og scrtte Livet til uden Guds Befaling. Paa samme Maade er det
latterligt, at det stulde vcere en Gudsdyrkelse, at forlade Ejendom, Venner
Wgtefcelle, Born uden Guds Befaling. Det er altsaa vitterligt, at Chrifti
Ord kun ved en stjcendig Mistydning anvendes paa Munkelivet, medmindre
maasie dette stulde passe derpaa, at de saa det hundredefold igjen i dette Liv.
Tln en stor Momgde bliver ikke Munke for Evangeliets Skyld, men for Kjok
kenets og Lediggangens Skyld; disfe faa istedetfor en ringe Fædrenearv de
stsrste Rigdomme i Bytte. Men som hele Munkevæsenet er fuldt af Hykleri,
saaledes anfore de ogsaa under et falskt Paastud Skriftens Vidnesbyrd for saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
