Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Den augsburgske Konfessions Apologi, Art, 14. (Konf. 28,)
Dritte Klædedragt og deslige, hvis Brug Chriftus har villet lade fri,
iM Mennestet Og Paulus 14, „Gnds Rige er ikte
Mad og Drikke " Derfor have Bistoperne ingen Ret til udenfor Evangeliet
at opstille Overlevermger, forat de skulde fortjene Syndernes Forladelse, at
de stulde voere Dyrkelfer, hvilke Gud bifalder som Retfærdighed, og om
besvaere Samvittighederne paa saadan Maade, somom det stulde vcere Synd
at undlade dem Alt dette loerer endog et eneste Sted i Apostlernes Gjer
nmger 9 hvor Apostlerne sige- .Hjerterne renfes ved Troen."
Og dernæst forbyde de at paalcrgge Aag og vife, hvor stor Faren er- de
det som en saare stor Synd, at lcegge Byrder ftaa Kirken. Hvi
stifte , Gud?" sige de. Dette Tordensiag forstrcekker aldeles ikte vore
Modstandere, som med Vold forsvare Overleveringer og ugudelige Meninger,
Thi de have ogsaa ovenfor fordsmt den 15de Artikel, i hvilken vi have frem
stilet, at Overlevermger ikte fortjene Syndernes Forladelse, og her sige de
at overlevermger hene til at erhverve det evige Liv. Fortjene de da Syn
dernes forladelse? Ere de Dyrkelfer, hvilke Gud bifalder fom Retfcerdig
.! .. ci?’ Herterne levende? Paulus i sit Brev til Kolossenserne
Liv, af den Grund, at Mad, Drikke, Klcededragt og deslige ere „Ting, fom
forgaa ved Brugen." Men det evige Liv i Hjertet virkes ved evige
Tmg, det er ved Guds Ord og den Hellig-Aand. Vore Modstandere faa
derfor fe ttl at forklare, hvorledes Overleveringer tjene til det evige Liv
Men da Evangeliet tydelig vidner, at Overleveringer ikke maa paalcegges
Kirken faaledes at de stulde fortjene Syndernes Forladelfe, at de stnlde vcere
Dyrkelser, hvilke Gud bifalder fom Retfærdighed, at de skulde befvcrre Sam-
saaledes at det skulde ansees for Synd at undlade dem, faa
ville vore Modstandere aldrig kunne bevife, at Bifloderne have Magt til at
mdfsre madanne Dyrkelser.
c . Hvilken Magt forsvrigt Evangeliet tillcegger Bifloderne, have vi
sagt i Konfessionen. Te, fom nu ere Biffoper, gjsre ikke, hvad der efter Evan
geliet paaligger Bistofterne, lad dem faa lcenge nok vcere Viskoper efter den
Forfatning, fom vi ikke dadle. Men vi tale om Biskopen efter
Evangeliet Og vi holde fast ved den gamle Inddeling af den kirkelige
Myndighed i Embedets Myndighed og Dommermyndigheden. Biskopen har
altsaa Embedets Myndighed, det er, Ordets og Sakramenternes Tjeneste
yan har ogsaa Dommermyndighed, det er, Magt til at bandscette dem, der
have giort sig skyldige i offentlige Forbrydelser, og igjen aflsse dem, saafremt
de omvende sig og begære Aflssning. Men ikke have de nogen tyrannisk
Magt, det er, en saadan, som ikke er bunden til en bestemt Lov, ej heller
nogen kongelig, det er, en saadan, som er over Loven, men de have en
bestemt Guds Befaling, et fast Guds Ord, fom de stulle lcere, efter hvilket
de stulle sve ftn Dommermyndighed. Om de end derfor have en vis Dom
mermyndighed, faa folger dog ikke deraf, at de kunne indfsre nye Dyrkelfer
thi Dyrkelser have Intet med Dommermyndigheden at bestille. Og de
et Ord de have en Befaling, hvorvidt de skulle sve Dommermyndighed
nemlig, forsaavidt Nogen forsynder sig mod det Ord, som de have modtage«
af Chnstus. "
>) S? ov?nfor S. 158 Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
