Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
De schmalkllldifle Artikler, 11, Art. 2,
prægtigste. Thi man har holdt for, at saadant Messens Offer eller Gjer
ning, endog forrettet af en ugudelig Knegt, frier Mennesket fra» Synden
baade her i Livet og hisset i Skærsilden, hvilket dog alene det Guds Lam
stal og maa gjsre, som ovenfor er sagt. Fra denne Artikel kan man heller
ikke vige eller give efter; thi den fsrste Artikel taaler det ikke.
2. Og om man havde med fornuftige Papister at gjsre, kunde man
i al Venlighed tale saaledes med dem: For det Fsrste, hvorfor de dog holde
saa fast paa Messen; det er jo dog idel Menneflepaafund, ikke paabudt af
Gud. Og alle Mennestepaafund kunne vi trygt lade falde, fom Christus siger
Matth. 15 „De dyrke mig forgjceves med Menneskebud." For det
Andet er det en unodvendig Ting, som man nden Synd og Fare vel kan
lade vcere.
3. For det Tredje kan man annamme Sakramentet efter Christi Ind
stiftelse paa en meget bedre og saligere Maade, ja paa den ene salige Maade.
Hvorfor vil man da styrte Verden i Jammer og Nsd sur en opdigtet, uusdig
Sags Skyld, da man dog paa en anden bedre og saligere Maade kan
opnaa, hvad man attraar? Man lade offentlig proedike for Folket, at Mes
sen som Mennesketant kan uden Synd opgives, og at man ikke bliver for
dsmt, om man ikke agter den, men meget vel kan blive salig uden Messe
paa bedre Vis, jeg er vis paa, at Messen da vil falde af sig selv ikke
blot hos den den gale Hob, men ogsaa hos alle fromme, christelige, fornuftige,
gudfrygtige Hjerter, ifcer naar de fik hore, at det er en farlig Sag, opdigtet
og opfpundet nden Guds Ord og Vilje.
4. For det Fjerde. Efterdi saa utallige, usigelige Misbrug i al Ver
den ere opkomne ved Kjsb og Salg af Mesfen, bsr man billig lade den
fare, var det end blot for at afvcerge saadanne Misbrug, om den end i og
sor sig indeholdt noget Nyttigt og Godt. Hvor meget heller bsr man lade
den såre for derved for stedse at forebygge faadanne Misbrug, siden den dog
er aldeles unodvendig, unyttig og farlig, og der gives en nsdvendigere, nyt
tigere og sikrere Vej, hvorpaa man uden Messen kan have det altsammen.
5. For det Femte. Men nu er Messen ikke og kan heller ikke vcere
(som Kanons og alle Bsger sige) noget Andet, end et Verk af Mennesker
(ogsaa af ugudelige Knegte), hvormed En vil udfone sig felv og Andre til
lige med Gud, erhverve og fortjene Syndernes Forladelfe og Naade; thi saa
ledes bliver den agtet, naar den agtes fom hsjest, og hvad skulde den ellers
til? Derfor bsr og man man fordomme og forkaste den. Thi det er lige
imod den Hovedartikel, fom siger, at det ikke er en ond eller en god Mes
setjener med sin Gjerning, men Guds Lam og Guds Ssu, der boerer vor
Synd.
6. Og om En sor at give det et godt Udseende vilde foregive, at han af
Andagt snstede at berette eller meddele sig felv Sakramentet, saa er det ikke
hans Alvor. Thi vil han for Alvor kommunieere, da ster dette sikkert og
i Sakramentet, naar det meddeles efter Christi Indstiftelse. Men at meddele
sig felv er Noget, fom er efter menneskeligt Godttykke, usikkert og unsdvendigt,
ja sorbudt. Og han ved heller ikke, hvad han gjsr, idet han uden Guds
Ord fslger falskt menneskeligt Godttykke og Paafund. Saaledes e- det heller
ikke ret (omend Alt forresten var klart og grejt), at En vil hvad
der er den hele Menigheds fcelles Sakrament, efter fin egen fromme Tanke
’) Se ovenfor S, 133 Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
