Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
De schmlllkllldiste Artikler. 111. Art. 3,
Beatmdelse oq Mennesket man her hore saadan Dom: I ere alle Intet, I
vcere nn aabenbare Syndere eller Hellige-, I ma° dog alle blive andre Men
nes er og handle anderledes, end I nn ere og handle, I vcere nu hvem og
sinnr store vise mceqtige og hellige I vcere ville; her er Ingen from."
trssteliqe Forjettelse om Naaden, hvilken man skal tro, som Chnstus siger
Mark 115 - Omvender eder og tror Evangeliet," det er, varder og
pudler anderledes og tror mm Forjettelse! ham kaldes Johanne
en Bodens Prcedikant, dog til Syndernes Forladelse d. e han skulde
trasse dem alle og g ore dem til Syndere, forat de stnlde vide hvad de
e for Gud, erk ende sig for fortabte Mennesker og Iledes blwe ere e
for Kerren til at modtage Naaden og vente og faa Syndernes Forladelse
af h?m Saaledes siger ogfaa Chriftus ftlv Luk 24 .471: Mau stal
i mit Navn prcedike Omveudelfe og Syndernes Forladelfe i al Verden."
" Men hvor Loven udover dette sit Embede alene, udenat Evangeliet
kommer til der er Dod og Helvede, og Mennesket maa fortvivle, ligesom
Sanl og Judas, som St. Paulus siger: , Loven drceber formedelst hynden’
Mom 79ff 1 Derimod giver Evangeliet paa stn Side Trost og Forladelfe
ikke blot paa een Maade, men ved Ordet, Sakramenterne W deslige, som
vi skulle faa at hore, forat Forlosningen dog maa voere overflodig hov Gud.
som Pf. 130 siger, mod det store Fangenskab under Synden.
forat begge desto bedre knnne forstaaes. Umuligt var det. at de skulde
unne l«re ret om Boden, eftersom de ikke have den rette Erhendelse af
Synden Thi fom ovenfor er fagt, de laere ikke ret om Arvesynden, men
sige at Menneskets naturlige Krcrfter ere forblevne uskadte og uMdceruede,
at Fornuften kau lcere ret og Viljen handle ret derefter, at Gud visfelig
giver siu Naade, uaar et Menneske af sin srie Vihe gzor, hvad der staar
til ham. Heras maatte nn folge, at de alene gjorde Bod for de .virkelige )
Svnder saasom de onde Tanker, som man giver efter M (thi ond Norelfe,
Lyst, Begærlighed var ikke Synd), onde Ord, onde Gjermnger, fom den
frie Vilje vel kunde have undladt.
5 Og til faadan Bod regnede de da tre Stykker, Anger, Swftemaal
oa Fyldestgjorelse, med den Trost og det Tilsagn, at naar Mennesket rettelig
angrer skrifter og gjor Fyldest, faa har han dermed fortjent Tilgive fe og
betalt Synden for Gnd. De henviste altsaa Folk i Boden til at stole paa
egne Gjerninger. Heraf det Ord, fom lod sra Prædikestolen, naar man
forefaqde Folket den almindelige Syndsbekendelse: „Forloeng, Herre Gud,
mit Liv, indtil jeg faar gjort Bod for mine Synder og forbedret mit
Levnet!" Her var ingen. Tale om Christns, ingen Tanke paa Troen, men
man hllllbede ved egne Gjerninger at overvinde og udflette Synden for Gud,
og i den Tanke bleve vi ogfaa Prester og Munke, at vi vilde give os selv
Fcerd mod Synden. ’ . . -< « »
6 Med Angeren forholdt det sig faa: Da Ingen kunde ihukomme alle
fine Synder, ifcer naar det gjaldt, hvad der i et helt Aar var begaaet, flik
kede de saaledes paa Tingen, at naar de Synder, man havde glemt siden
randt En i sm, maatte man angre og skrifte ogfaa dem o. f. v. Imidlertid
vare de Guds Naade anbefalede. Da derhos heller ikke Nogen vidste, hvor
D- e. gjsrlM.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
