Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luthers store Katechismus, I 2. 303
imar man pllllkalder Guds Navn i Noden, lover og takker i Lykken o. s. v.
Alt dette er sammenfattet i en Sum og paabudt i det Sprog Ps. 50
„Kald pall mig paa Nodens Dag; jeg vil udfri dig, og du stal prife mig."
Thi alt dette er at anvende det til Sandhedens Fremme og bruge det til
Salighed, og paa deune Maade bliver hans Navn helliget, fom vi bede i
Fadervor.
7. Saaledes har du da Summen af det hele Bud forklaret. Og
nåar man nn forstaar det faaledes, kan man let befuare det Sporgsmaal,
fom har plaget mange Lcerere, hvorfor det i Evangeliet er forbudt at sverge,
da dog Christus, St. Paulus og andre Hellige ofte have fvoret. Meningen er
da i Korthed denne: Svcerge stal man ikte til det Onde, det er, paa Logn,
og hvor det ikke er nsdvendigt eller nyttigt. Men til det Gode og Nestens
Forbedring stal man svcerge; thi det er en ret og god Gjerning, hvorved Gud
prises, Saudhed og Ret stadfestes, Logne gjendrives, Folk forliges, Lydighed
vifes, og Trette bilegges. Thi Gud treder der felv imellem og stiller Ret og
Uret, Ondt og Godt fra hinanden. Svcerger den ene Part falst, faa har
han fin Dom, at han ikke stal undfly Straffen, og om det end varer en
Tid, faa skal dog Intet lykkes for ham, men Alt, hvad han derved vinder,
stal forsvinde under Henderne paa ham og aldrig blive nydt af ham med
Glede. Saaledes har jeg erfaret ved Mange, der have forfvoret fit Mgte
stabslofte, at de derefter ikke have havt nogen god Stund eller fund Dag,
men paa den jammerligste Maade ere blevne odelagte baade paa Legeme og
Sjel og Gods dertil.
8. Derfor siger og formaner jeg atter, at man i Tide stal ved Ad
varsel og Afstrekkelse, Tugt og Straf venne Bornene til at tage sig i Vare
for Logn og iser for at bruge Guds Navn dertil. Thi derfom man lader
dem komme i Vane hermed, da kommer der intet Godt deraf, som det da
ogsaa nu ligger klart for Ajneue, at Verden er verre, end den nogenfinde
har veret. Der findes jo ikke lenger nogen Orden, Lydighed, Tro eller
Love, men idel frekke, ustyrlige Folk, paa hvem ingen Lere eller Revfelfe
hjelper, hvilket altfammen er Guds Vrede og Straf for faadau frek For
agt for dette Bud.
9. Dernest stal man paa den anden Side ogfaa drive og tilstynde dem
til at ere Guds Navn og stedse have det i Munden ved Alt, hvad der mo
der og tilstoder dem. Thi det er den rette Wre, man stal vise Guds Navn,
at man venter sig al Trost af ham og anraaber ham derom, saaledes at
forst Hjertet, fom ovenfor er hsrt, giver Gud hans Mre ved Troen, der
nest Munden ved Bekjendelsen. Saadant er ogsaa en salig, nyttig Vane
og saare kraftigt mod Djevelen, der stedse er om os og lurer paa, hvorle
des han kan bringe os i Synd og Skam, Jammer og Nod, men helt ugjerne
horer Guds Navn og ikle lenge kan blive der, hvor man af Hjertet nevner
og paaklllder det. Ja meget Skrekkeligt og Grueligt vilde mode os, om ikke
Gud opholdt os ved sit Navns Paakaldelse. Jeg har selv forfogt det og
vel erfaret, at ofte en Pludfelig, stor Ulykke ved faadan Raaben straks har
vendt sig og er ganen over. Djevelen til Plage, siger jeg, skulde vi stedfe
fore det hellige Navn i Munden, foråt han ikke stal kunne stade os, hvor
gjerne han end vil.
10. Hertil tjener ogfaa, at man venner fig til daglig at give fig
Gud i Vold med Sjel og Legeme, Hustru, Born, Tyende og hvad man har,
mod al Nod, fom kan tilstode; heraf ere ogfaa Bonner for og efter Maal
tidet og Morgen- og Aftenbonner komne og blevne i Brug. Saaledes og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
