Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Luthers store Katechismus. I. 3.
ikke helligholder nogen Hviledag dermed, eftersom de hverken prcedike eller
sve Guds Ord, men lcere og leve stik imod det.
6. Thi Guds Ord er Helligdommen over alle Helligdomme, ja den
eneste Helligdom, som Christne kjende og have. Thi om vi endog havde
alle Helgenes Ben eller hellige og indviede Kloeder i en Hob, saa vare vi
dog ikke hjulpne det Mindste dermed ; thi det er altsammen dode Ting,
som ikke kunne helliggjore Nogen. Men Guds Ord er den Skat, der hel
liggjsr alle Ting, hvorved ogsaa alle hine Helgener selv ere blevne hellige.
Naarsomhelst man nu omgaaes med Guds Ord, prcediker, horer, lcefer eller
overvejer det, saa helliges derved Person, Dag og Gjerninger, ikke for den
udvortes Gjernings Skyld, men for Ordets Skyld, som gjor os Alle til
Hellige. Derfor siger jeg altid, at hele vort Liv og al vor Gjerning maa
gaa for sig i Guds Ord, om den stal kaldes Gud velbehagelig eller hellig.
Naar dette ster, da kommer dette Bud ret til sin Kraft og Opfyldelse.
Derimod, hvad for Ting og Gjerning der gaar for sig uden Guds
den er for Gud vanhellig, den fe faa god og glimrende ud, fom den vil,
ja felv om man Pyntede den op med idel Helgenfager, faaledes som Tilfal
det er med de felvgjorte Munkeordener, fom ikke kjende Guds Ord og
ftrcebe efter Hellighed ved fine egne Gjerninger.
7. Lceg derfor Mcerke til, at dette Buds Kraft og Magt ikke bestaar
i at hvile, men i at helligholde, faa denne Dag faar en fcerlig hellig
Uvelse. Thi andre Arbejder og Sysler kaldes ikke egentlig hellige øvelser,
medmindre Mennesket allerede tilforn er helligt. Men her maa en saadcm
Gjerning ste, hvorved et Menneske felv kan blive helligt, hvilket, fom fagt,
alene ster ved Guds Ord. Hertil har man ogfaa bestemt og forordnet Sted,
Tid, Perfoner og hele den udvortes Gudstjeneste, forat Saadant ogsaa kan
blive offentlig ovet.
8. Da der nu ligger saa megen Vegt paa Guds Ord, at uden samme
ingen Hviledag bliver helligholdt, saa stulle vi vide, at Gud vil have
dette Bud strengelig overholdt og straffe alle dem, som foragte hans Ord,
ikke ville hore eller lcere det, ifcer paa den Tid, fom dertil er bestemt. Der
for fynde ikke alene de mod dette Bud, fom grovelig misbruge og vanhel
lige Hviledagen, fom f. Ex. de, der for sin Gjcrrigheds eller Letfærdigheds
Skyld forfomme at hore Guds Ord eller ligge i Vcertshusene, ere gale og
fulde fom Svin, men ogfaa den svrige Hob, der horer Guds Ord fom an
det Tant og kun af Vane gaar til og fra Prcrdikenen, og naar Anret er
omme, kunne de iaar ligefaa Meget fom ifjor. Thi hidtil har man ment,
at man havde helligholdt Hviledagen ret, naar man om Sondagen havde
hsrt en Messe eller Evangeliet lcese, men efter Guds Ord har Ingen fpurgt,
ligefom heller Ingen har lcert det. Nu, da vi have Guds Ord, af
skaffe vi dog ikke denne Misbrug, lade Presten fortvcek prcedike for os og
formane os, men hore det uden Alvor og Opmærksomhed. Derfor vid, at
det ikke alene er om Horelfen at gjore, men det stal ogsaa lceres og gjem
mes, og tcenk ikke, at du kan gjore dermed, som du vil, eller at der ikke
ligger stor Magt derpaa, men at det er Guds Bud, og at han vil krceve
dig til Regnstab for, hvorledes du har hort, lcert og ceret hans Ord!
9. Iligemaade stulle ogfaa de krcesne Acmder revfes, fom, naar de
have hort en Prcediken eller to, ere mcette og kjede deraf, faasom de selv
kunne det saa vel og ikke lcenger behove nogen Læremester. Thi dette er
netop den Synd, som man hidtil har regnet blandt Tsdssynderne og Paa
Grcest kaldt det er Torskhed og Mcethed, en arg, fordcervelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
