Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luthers store Katechisnms. I. 4. 311
Godt eller, hvis du fortsrner ham, stikke over dig baade Dsd og Bsddel.
Hvorfra kommer der saa mange Skjelmer, som man daglig maa hcenge,
halshugge og radbrcekke, uden af Ulydigheden? Efterdi de ikke lade sig
tugte med det Gode, bringe de det ved Guds Straf saa vidt, at man har
Ulykke og Hjertekval af dem. Thi helt fjelden sier det, at saadanne rygges
lsse Mennesker ds en cerlig eller naturlig Dsd. Men de Fromme og Ly
dige have den Velsignelse, at de leve lcenge i god Ro og se sine Bsrne
bsrn, som fsr er sagt, i tredje og fjerde Led. Ligesom man ogsaa erfa
rer, at hvor der er brave gamle Slcegter, fom staa sig godt og have mange
Bsrn, der kommer det ganske vist deraf, at Nogle ere blevne vel opdragne
og have hllvt sine Forældre for Vje. Paa den anden Side staar det stre
vet om de Ugudelige Ps. 109 : „Hans Afkom stal vcere til at ud
ryddes; deres Navn stal udflettes i den anden Slcegt," Derfor lad det
vcere dig sagt, hvor stor en Ting Lydigheden er for Gud, da han fcetter
ben saa hsjt, lader sig den saa vel behage og rigelig belsnner den, der
hos saa strengt overholder at straffe dem, som handle derimod.
13. Alt dette taler jeg, forat man ret stal indprente Ungdommen
det. Thi Ingen tror, hvor nsdvendigt dette Bud er, fom dog hidindtil
under Pavedsmmet ikke er blevet paaagtet eller lcert. Det er simple og
lette Ord, mener Enhver; han kunde det vel fsr. Derfor sarer man hen
over det og gaber efter andre Ting, men fer og tror ikke, at man fan
hojlig fortsrner Gud, naar man ikke bryder sig derom, eller at man gjsr
faa kostelige, velbehagelige Gjerninger, naar man bliver derved.
14. Til dette Bud hsrer det ogsaa fremdeles at tale om allchaande
Lydighed mod overordnede Perfoner, som have at byde og rande. Thi af
Forældrenes Magt er det, at al anden udfpringer og udbreder sig. Thi
dersom en Fader ikke formaar at opdrage sit Barn alene, saa tager han en
Skolemester dertil, som kan lcere det; er han for svag, saa tager han sine
Venner eller Naboer til Hjcelp; dsr han, saa befaler og overgiver han Re
gimentet og Magten til Andre, som man dertil forordner. Ligeledes maa
han ogsaa have Tyende, Tjenere og Piger, under sig til Husets Bestyrelse.
Sallledes ere Alle, som man kalder Herrer, i Forældrenes Sted og maa as dem
modtage Kraft og Magt til at regjere. Derfor hede de ogfaa alle efter Skrif
ten „Fcedre" fom de, der i sit Regimente sve Fader-Embedet og stulle
have et faderligt Hjerte mod Sine. Ligefom ogfaa fra gamle Dage af
Romerne og andre Sprog have kaldt Herrerne og Konerne i Hufet «Mtrss
et iullti-68iaiiii1i3.8», det er, Husfcedre og Husmsdre. Saaledes have de
ogsaa kaldt sine Landsfyrster og Overherrer «Mtres Mtriss», det er, det
hele Lands Fcedre, os, fom ville vcere Christne, til stor Skam, at ikke
ogsaa vi kalde dem saaledes eller ialfald agte og cere dem derfor.
15. Hvad nu et Barn er Fader eller Moder skyldigt, det Samme ere
ogsaa alle de skyldige, der hsre med under Husets Regimente. Derfor
skulle Tjenere og Piger fe til, at de ikke alene ere fine Herrer og Mad
msdre lydige, men ogsaa holde dem i Mre som sine egne Fcedre og Msdre
og gjsre Alt, hvad de vide, at man vil have af dem, ikke af Tvang og
Uvilje, men med Lyst og Glcede, just for den fsrncevnte Aarfags Skyld,
at det er Guds Bud og fremfor alle andre Gjerninger ham velbehageligt.
Derfor skulde de endog give Penge til og glcede sig over, at de kunde saa
Herrer og Madmsdre for at kunne have en saadan glad Samvittighed og
vide, hvorledes de stulle gjsre rette gyldne Gjerninger, hvilket hidindtil har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
