Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Luthers store KatechiZmus. V.
bange derfor, at Enhver straks blev forskrækket og sagde: „O ve, du er Me
ucerdig!" Thi da begynder Naturen og Fornuften at overregne vor Uvær
dighed i Forhold til det store, dyrebare Gode; da faar den nd, at man
er som en msrk Lygte mod den klare Sol eller som Skarn mod Wdelstene;
og efterdi den finder Scmdant, vil den ikke til, men venter, indtil den bliver
stikket dertil, saa lcenge, at den ene Uge gaar ester den anden og det ene
halve Aar ester det andet. Men hvis du vil se hen til, hvor from og ren
du er, og arbejde paa, at Intet stal nage din Samvittighed, saa vil du
aldrig komme derhen.
15, Derfor stal man her gjore Forstjel paa Folk, Thi de, som ere
frcekke og vilde, til dem stal man sige, at de stulle blive borte derfra;
thi de ere ikke stilkede til at modtage Syndernes Forladelse, eftersom de
ikke begjcere den og nodig vilde vcere fromme. Men de Andre, fom ikke ere
faadanne raa og lose Folk, men gjerne vilde vcrre fromme, stulle ikke af
holde sig derfra, om de end ellers ere fvage og strsbelige, ligefom ogfaa
St, har sagt: „Naar der ilke er steet en Synd, for hvilken man
med Foje kan stode Nogen ud af Menigheden og kan holde ham for en Hed
ning, da stal han ikke blive borte fra Sakramentet, forat han ikke stal be
rove sig selv Livet." Thi saa vidt vil Ingen komme, at han jo beholder
mange daglige Skrsbeligheder i sit Kjsd og Blod.
16, Derfor sinlle faadanne Folk lcere, at det er den hsjeste Kunst, at
vide, at vort Sakrament ikke er grundet paa vor Værdighed; thi vi lade os
ikke dsbe som de, der ere vcrrdige og hellige, komme heller ikke til Skrifte
maalet, som om vi vare rene og uden Synd, men tvertimod som fattige,
elendige Mennesker, ja netop fordi vi ere uvcerdige. Net maatte da vcere
en Saadan, fum ikke begjcrrede nogen Naade eller Syndsforladelse og heller
ikke tcrnkte at bedre sig. Men hvo der gjerne vilde have Naade ug Trsst,
han stal drive sig selv derhen og ikke lade Nogen afstrcrkke ham derfra, men
sige saa: „Jeg vilde vel gjerne vcere vcerdig; men jeg kommer ikke paa nogen
Vcerdighed, men paa dit Ord, fordi du har befalet det, og jeg gjerne vilde
vcere din Discipel; med min Vcerdighed faar det blive, fom det kan." Men
dette er vanskeligt; thi det ligger os stedse i Vejen og hindrer os, at vi
se mere hen til os selv, end til Christi Ord og Mund. Thi Naturen vilde
gjerne handle saaledes, at den kunde saa et fast Fodfceste i sig selv; hvis
ikke, saa vil den ikke til. Det vcrre nu nok om det ssrste Stykke.
17. For det Andet er der foruden Budet ogsaa en Forjettelse, som
ogfaa ovenfor er hsrt, hvilken paa det Allerstcerkeste stal lokke og drive os.
Thi her staa de venlige, listige Ord: „Det er mit Legeme, som gives for
eder; det er mit Blod, fom udgydes for eder til Syndernes Forladelse."
Disse Ord, har jeg sagt, ere ikke prcedikede for Stok eller Sten, men for
mig og dig; ellers kunde han ligefaa gjerne tie stille og ikke indstifte noget
Sakrament. Derfor tcenk paa at bringe ogsaa dig ind i det Ord „eder",
forat han ikke forgjceves stal tale med dig! Thi her tilbyder han os al
den Skat, han har bragt os fra Himmelen, hvortil han ogsaa ellers paa
det Allervenligste lokker os, som naar han siger Matth. 11 „Kommer
hid til mig, alle I, som arbejde og ere besvcerede; jeg vil give eder Hvile."
Nu er det jo dog Synd og Skam, at han saa hjertelig og trolig stal op
fordre og formane os til det, fom er vort hsjeste og bedste Gode, og vi
vcere saa ligegyldige derved og gaa saa lcenge hen, indtil vi blive ganske
Se ovenfor S. 197 Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
