Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 1ste Del. Kort Begreb - VIII. Om Christi Person - Den christelige Kirkes rene Lære om Christi Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. Kort Begreb. VIII. 387
7. IV. Dm menneskelige Naturs Egenskaber ere: at vcere en legemlig
Hkllbnmg eller Kreatur, at vcere Kjsd og Blod, at vcere endelig og be
gramset, at Kde, do, fare op og ned, bevcege sig fra et Sted til et andet
at Kde Hunger, Tsrft, Kulde, Hede o. desl., hvilke aldrig blive den gud
dommelige Naturs Egenskaber.
8. V. Efterdi begge Naturer ere personlig, d. e. i een Person, forenede,
tro, Icere og bekjende vi, at denne Forening ikke .’r en saadan Sammen
ssielse og Forbindelse, at ikke den ene Natur skulde personlig, d. e paa
Grund ns den personlige Forening, have Noget tilfcelles med den anden
ligesom naar man limer to Bredder sammen, hvorved ikke det ene giver det
andet Noget eller modtager Noget af det andet; men her er det hsjeste Sam
fund, pm Gud virkelig har med Mennesket, og af denne personlige Fore
ning og det deraf fslgende hsjeste og uudsigelige Samfund flyder Alt. hvad
der af Menneskeligt bliver Udsagt og troet om Gud, og Alt, hvad der af
Guddommtligt bliver udsagt og troet om Mennesket Christus, ligesom de
gamle Kirkelcerere have forklaret denne Naturernes Forening og Samfund
ved at ligne den med et glsdende Jern faavelfom med Sicelens og Leqemets
Forening : Mennesket.
on ?’°’ og bekjende vi, at Gud er Menneske, og
Mennesket er Gud hvilket ikke kuude vcere saa. hvis den guddommelige og
den mennestelige Natur slet ikke i Virkelighed og Sandhed havde noget
samfund med hmanden. Thi hvorledes kunde Mennesket, Marias Ssn,
med Sandhed kaldes eller vcere Gud eller Guds, den Allerhsjestes, Son, naar
ikke hans Menneskenatur var personlig forenet med Guds Ssn og faaledes
, de. i Virkelighed og Sandhed, Intet havde tilfcelles med
ham, uden Guds Navn alene?
fodt ikke et blot og bart Mennefle, men den sande Gnds Ssn, hvorfor hun
ogsaa med Rette kaldes og virkelig er Guds Moder
5... lcere og bekjende vi ogsaa, at ikke et blot og
bart Menueske har lidt for os, er dodt, begravet, nedfaret til Helvede, op-
5" ? og ophsjet til Gnds Majestæt og
almcegtlge Kraft men et saadant Menneske, hvis mennestelige Natur har
en saa dyb. uudsigelig Foremng og Samfund med Guds Ssu, at den er
een Perlon med ham.
har i Sandhed Gnds Ssn lidt for os, dog efter den
>/’’??, /"" ban har optaget i sin’ guddommelige
m?s M 7 tlleguet w forat han kuude lide og vcere vor Ypperste-
5. i forsoning med Gnd, som strevet staar: „De have korsfcetet
fVll’/A?. os med s?t eget H"
. og bekjende vi, at Menneskets Ssn
l« e l Virkelighed og Sandhed, efter sin menneskelige Natur er oplw et tit
da ban b?^^^"’^k.°’ Hsjre, fordi han blev optagen?Gn
" «< ben Hellig-Aand i Moders Liv, og fordi bans
mennestelige Natur derved blev personlig forenet med den Aller Hes Son
. Maiestcrt har han ifslge den personlige Foren na altid
sig samme, og’ e? a den Aar
for aabenbarede han ikke altid denne Majestcet, men naar det b haaede bam
lndtil han efter sin Opstandelse ganske og aldeles aflagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
