Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - Om det korte Begreb af Læren, den Grund, Regel og Rettesnor - I. Om Arvesynden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Konkordieformelen. Grundig Forklaring.
for hverandre om enhver isoer af de fornemste og vigtigste Artikler, som i
denne Tid have vceret omtvistede, forat det ikke alene for de Nulevende,
men ogslla for vore Efterkommere maa vcere et offentligt, bestemt Vidnes
byrd om, hvad der er og skal vedblive at vcere vor Kirkes samdrægtige Mening
og Tom om de omtvistede Artikler, nemlig:
14. I. For det Fsrste, at vi forkaste og fordomme alle Kjcettener og
Vildfarelser, som i den fsrste, gamle rettroende Kirke ere blevne forkastede
og fordsmte Paa den hellige, guddommelige Skrifts faude, faste Grundvold.
15. 11. For det Andet forkaste og fordomme vi alle Sekter og Kætte
rier, som ere forkastede i de ovennævnte Skrifter, der indeholde det korte
Begreb af vor Kirkes Bekjendelfe.
16. 111. For det Tredje, efterfom i Lsbet af de sidste 30 Aar dels
Interim") dels ogsaa andre Ting have fremkaldt endel Splittelfer blandt
nogle af den augsburgsk Konfessions Theologer, have vi angaaende dem
alle og enhver iscer villet give en aaben, bestemt og klar Fremstilling og
Forklaring af vor Tro og Bekjendelfe i ~tliesiB" og d. e,
den rette Lcere og den famme modsatte Lcere. Dette have vi derfor gjort,
forat den guddommelige Sandheds Grund i alle Artikler maa blive aabenbar.
og al uretmæssig, tvivlsom, mistcenkelig og fordsmt Lcere, hvor og i hvilke
Boger den end monne findes, og hvo der end har strevet dem eller endnu
vil forsvare dem, blive afvift, forat Hvermand maa blive trolig advaret for
de Vildfarelser, som hist og her udbredes i enkelte Theologers Skrifter, og
- ikke vorde forfort ved noget Menneskes Anseelse. Naar den chnstelige Lceser
vil, eftersom fornsdent kan vcere, granske denne Forklaring og sammenholde
den med ovenncevnte Skrifter, vil han derved klarlig indse, at hvad der om
enhver Artikel i vor Religions og Troes korte Begreb er i Begyndelsen blevet
bekjendt, derester til forskjellige Tider forklaret og ved os i dette Sknst
cnentaaet ingenlunde staar i Strid med hinanden, men er den enfoldige,
uforanderlige, bestandige Sandhed, og at vi saaledes ikke falde fra den ene
Lcere til den anden, som vore Modstandere falskelig paastaa, men begære
at blive fast ved den engang overleverede augsburgske Konfession og ved dens
endrcegtige, christelige Mening og ved Guds Ncmde standhaftig holde fast
derved imod alle indtrængende Forfalskninger.
l.
Om Arvesynden
1 For det Forste har der nu mellem nogle af den augsburgske Kon
fessions Theologer rejst sig en Tvist om Arvesynden, hvad den egentlig er.
En Del har nemlig stredet for, at, eftersom „ved Adams Fald er Mt for
dcervet menneskelig Natur og Vcesen," nu efter Faldet det fordcervede Men
neskes Natur, Substants, Vcesen eller ialfald den fornemste, Ypperste De. as
dets Vcesen, den fornuftige Sjcel i sin inderste Kjerne eller i sine fornem
ste Krcefter. er selve Arvesynden, hvilken kaldes Natur- eller PersonMd,
fordi den ikke er en Tanke, et Ord eller en Gjerning, men Naturen selv,
af hvilken alle andre Synder udfpringe som af sin Rod, og at der derfor
nu efter Faldet, da Naturen er ved Synden fordcervet, slet ikke er den rin
geste Forstjel mellem Menneskets Natur eller Vcesen og Arvesynden.
5) Se ovenfor S. 33,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
