Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - I. Om Arvesynden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen, Grundig Forklaring, I.
6. 111. For det Tredje, hvad denne Arvestade er, det ved og kjender
ingen Fornuft, men det maa man, som de schmalkaldiste Artikler lcere
af Skriften og tro paa Grund af dens Aabenbaring. Og i Apologiens
bliver dette i Korthed sammenfattet i folgende Hovedstykker:
7. I. At denne Arveskade er den Skyld, formedelst hvilken vi alle
sammen paa Grund af Adams og Evas Ulydighed ere i Unande hos Gud
og af Naturen Vredens Born, som Apostlen vidner Rom. 5 ff. Es. 2, 3^j.
8. 11. For det Andet, at den er en fuldkommen Bersvelfe og Man
gel af den i Paradifet medstabte Arveretfcerdighed eller det Guds-Billede,
efter hvilket Mennesket i Begyndelsen blev stabt i Sandhed, Hellighed
og Retfærdighed, og derhos tillige en Vanmagt og Udygtighed til alt
Aandeligt, eller som Ordene lyde: „Beskrivelsen af Arvesynden srakjender
Naturen, saalcenge den ikke er fornyet, alle Gaver, al Kraft og al Evne til
at begynde og virke Noget i aandelige Ting."
9. 111. At Arvesynden i den menneskelige Natur ikke alene er en saa
dan fuldstcendig Mangel paa alt Godt i aandelige, guddommelige Ting,
men at den tillige er hvad der er traadt istedetfor det tabte Guds-
Billede i Mennesket en dyb, stem, gruelig, bundlos, urandsagelig og uud
sigelig Fordærvelse af den hele Natur og alle Krcefter, ifcer af de hsjeste,
fornemste Sjcelens Krcefter i Forstand, Hjerte og Vilje, at Mennesket altsaa
nu efter Faldet faar i Arv en medfsdt ond Natur og indre Hjertets
Urenhed, en ond Lyst og Tilbsjelighed, at vi alle af Art og Natur fra
Adam arve et Hjerte med faadant Sind og faadanne Tanker, at det med
Henfyn til fine hsjeste Krcefter og Fornuftens Lys er af Naturen lige stik
imod Gud og hans hsjeste Bud, ja er Fiendstab mod Gud, iscer hvad de
aandelige, guddommelige Ting angaar. Thi ellers i, naturlige, udvortes
Ting, som ere Fornuften underlagte, har Meunestet endnu nogenlunde
Forstand, Kraft og Evne, ihvorvel faare fvcekket, hvilket dog altfammen
ogsllll bliver forgiftet og befmittet ved Arvesynden, faa det Intet duer for Gud.
10. IV. Arvesyndens Straf og Plage, fom Gud for Arvefyndens
Skyld har lagt paa Adams Bsrn, er Noden, den evige Fordsmmelfe, ogfaa
anden legemlig og aandelig, timelig og evig Elendighed, Djcevelens Tyranni
og Herredomme, at den menneskelige Natur er underkastet Djcevelens Rige
og given hen nnder Djcevelens Magt og fangen under hans Rige; han
forhekfer og forfsrer mangen en stor, viis Mand i Verden med strcelkelig
Vildfarelse, Kjcetteri og anden Blindhed, ligesom han og ellers styrter Men
neskene i allestags Laster.
11. V. For det Femte, denne Arvestade er saa stor og gruelig, at
den alene for den Herres Christi Skyld kan hos de Dsbte og Troende blive
tildcekket og tilgiven for Gud. Saa kan og den derved forvendte, fordær
vede menneskelige Natur alene blive helbredet ved den Hellig-Acmds Gjen
fodelse og Fornyelse, hvilken dog i dette Liv kun bliver begyndt, men forst
i hint Liv fuldkommet.
12. Disfe Punkter, fom her kun ere summarisk anfsrte, blive i oven
nævnte Skrifter, som indeholde vor christelige Lceres fcelles Bekjendelse, ud
fsrligere forklarede.
13. Men denne Lcere maa nu blive faaledes bevaret og
at den ikke bsjer af til nogen af Siderne, hverken den pelagianste eller den
!) Se ovenfor S. 251.
2) Se ovenfor S, 86 ss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
