Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - II. Om den frie Vilje eller de menneskelige Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. Grundig Forklaring, 11.
4 Navnlig om om dette Skriftsprog skriver St. Augustin, at han
derved er bleveu overbevist og bevceget til at opgive sin forrige vildfarende
Mening fts prN(i6Btinatioue, 3); han havde nemlig ment, at Guds
Naade bestod aleue deri, at Gud i Sandhedens Prcediken aabenbarede os
sin Vilje, men al vi give det proedikede Evangelium vort Bifald, det skulde
vcrre vor egen Sag og vor Gjerning, Fremdeles siger St. Augustin videre -
„Jeg har fejlet, idet jeg sagde, at det er vor Sag at tro og at ville, men
Guds at give dem, som tro og ville. Kraft til at virke."
13. Denne Lcere er grundet i Guds Ord og stemmende med den
augsburgsie Konfession faavelsom de andre oveuanfsrte Skrifter, fom efter
følgende Vidnesbyrd udvife,
14. I den 20de Artikel siger Konfessionen faa- „Efterdi den Hellig-
Aand annammes ved Troen, blive Hjerterne fornyede og ifsrte nye Til
bsjeligheder, faaat de kunne frembringe gode Gjerninger, Uden den Hellig-
Aand er nemlig de menneskelige Krcefter fulde af ugudelige Tilbsjeligheder
og for fvage til at frembringe gode Gjerninger, fom skulde kunne beståa for
Gud. Derhos ere de i Tjcevelens Magt, fom driver Menneskene til alskens
Synder." Og straks efter - „Uden Tro kan den menneskelig Natur ingen
lunde gjore de Gjerninger, som det forste og andet Bud — Disse
Ord vidne klart, at den augshurgske Konfession aldeles ikke erkjender Men
neskets Vilje for fri i aandelige Ting, men siger, at den er Djcevelens
Fange; hvorledes skulde den da af egne Krcefter kunne vende sig til Evan
geliet eller til Christns?
15. Apologien lcerer om den frie Vilje saaledes.- „Viberove ikke den
menneskelige Vilje Friheden. Den menneskelige Vilje har Frihed til at
vcelge Gjerninger og Ting, som Fornuften af sig selv fatter," Og straks
efterø „De menneskelige Hjerter uden den Hellig-Aand ere uden Gudsfrygt,
uden Tillid til Gud, tro ikke, at de bonhores, at de faa Tilgivelse, at de
blive hjulpne og bevarede af Gnd. Altfaa ere de ugudelige. Et raaddent
Trer kan jo ikke bcere gode Frugter Matth, 7, og uden Tro er det
umnligt at behage Gud sHebr. 11, Derfor, stjont vi indrsmme den frie
Vilje Frihed og Evne til at gjore Lovens udvortes Gjerninger, faa til
lægge vi dog ikke den frie Vilje disse aandelige Gjerninger, nemlig at frygte
Gud, i Sandved at tro Gnd" o. f. — Heraf er det klart at fe, at
Apologien ikke tilskriver Menneskets Vilje nogen Kraft til hverken at be
gynde det Gode eller af sig selv medvirke dertil.
16. I de schmalkaldiste Artikler blive ogsaa folgende Vildfarelser om
den frie Vilje forkastedes „At Mennesket har fri Vilje til at gjore det Gode
og undlade det Onde o. f. v. " Og straks efter forkastes fom en Vildfarelfe
ogsaa den Lcere, „at det ikke er grnndet i Skriften, at den Hellig-Aand
med fin Naade er fornoden til gode — Endvidere heder det
faaledes i de schmalkaldiste Artikler .’ „Og denne Bod vedvarer hos de Christne
ligetil Doden ; thi den strider med den Synd, fom endnu er tilbage i
Kjsdet, det hele Liv igjennem, fom St. Paulus Rom. 7 si 4 vidner,
at han strider imod den Lov, fom er i hans Lemmer, og det ikke ved egen
Kraft, men ved den Hellig-Aands Gave, fom folger paa Syndernes Forla
delse. Denne Gave udrenser og udfejer daglig de Synder, fom endnu ere
i) Se ovenfor S. 65.
Se ovenfor S. 191.
2) Se ovenfor S. 251 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
