Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - III. Om Troens Retfærdighed for Gud - IV. Om gode Gjerninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen, Grundig forklaring, IV,
4 34
qjorelfen for Gud. paa hvilken vore Sjceles Salighed beror, derom ville vi
have Hvermand henvist til vr, Luthers stenne og !ge Udlceggelfe af
St Brev til Galaterne, til hvilken vi for onsielig Kortheds Skyld
henholde os.
IV.
Om gode Gjerninger.
I Oqfaa om de gode Gjerninger har der vceret en Tvist mellem den
Konfessions Theologer. En Del af fo
aende Ord og Talemaader: „Gode Gjerninger ere nsdvendige til Salighed ;
det er umuligt at blive falig uden gode Gjerninger" ; ligefaa: gen er
nogensinde bleven falig uden gode Gjerninger/ saasom der af de fande
boende krceves gode Gjerninger fom Troens Frugter, og Troen er dsd
ærlighed ikke er nogen Aarfag til vor
Sa ahed D n anden Del har derimod bekjcempet dette og lcert, at gode
Gierninaer vel ere nsdvendige, men ikke til Salighed, men af andre Grunde,
at d or ovenanfsrte pro,c>.Mon„ eller Talemaader (fom ikke stemme
overens med de fnnde Ords og den rene Loeres rette Form og as Papisterne
aMd ere «evne og endnu blive brngte imod vor christelige Troeslære hvori
v bedende at Troen alene gjsr retfcerdig og falig) ikke maa taales i
Kirken forat Christi, vor Saliggjsrers, Fortjeneste ikke stal vorde forrmge.
oa Fori ttelfen om Salighed for dem, fom tro, voere og blive fast og Mer,
og have nogle Faa brngt denne ligefaa omtvistede
Movofition eller Talemade, at gode Gjerninger ere skadelige til ulighed.
De? gfaa af Nogle blevet paaftaaet, at gode Giermnger ikke ere nsd
vendiae men frivillige, efterdi de ikke stulle fremtvinges ved Lovens Frygt
og St af men rem aa af en frivillig Aand og et glad Derimod
Ae Andre kjcempet for, at gode Gjerninger ere nsdvendige Denne Stnd
oa nemlig Ordet Nsdvendighed, ikke alene
b v r w’ ifslge hvilken alle Mennester ere
Mldiae og pligtige til at adlyde Gnd, men undertiden ogfaa en Tvang,
bv rm d Loven driver Mennestene til gode Gjermnger, Men fenere har
man i ke alen 7 tvistet om Ordene, men paa det Heftigste kæmpet om felve
og paastaaet, at den nye Lydighed, fom den ovennævnte gnddom-
Orden krcrver, ikke er nsdvendig hos de Gsenfsdte, .-
F ?at denn Uenighed kan blive christelig opklaret efter Guds Ords
Vejlednin og ved hans Made ganste bilagt, er vor L«re Tro og Be
tlendes For det Fsrste er der i denne Artikel mgen Strid
fugende Punktere at det er Guds Bilje Frden og Be almg
at de Troende stulle vandre i gode Gsernmger og at ikke det er de rene
gode Gjerninger fom Enhver i god Mening felv ndtcenter eller mst
efte Mennefkers Bnd, men de, fom Gnd felv har
A s>-d at remdeles rette qode Gjerninger ikke ste as egne naturlige Krcefter
nlar Ver onen ved Troen er forligt med Gud og fornyetved
siger, ,/stabt’i Christus lefus til gode
Ej Mer’er’d"’ nogen Strid om. hvorledes og hvorfor d, Troen
des gode Gjerninger, om de end i dette Kjod ere urene og ufuldkomne, dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
