Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - IV. Om gode Gjerninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen, Grundig Forklaring. IV
436
forkaste den trygge,
dsd Tro eller Formening, som er uden Bod og uden gode Gjerninger, som
om der til samme Tid kunde i eet og samme Hjerte findes sand Tro og et
ondt Forscet til at vedblive og fremture i Synden, hvilket er umuligt, eller
som om En godt kunde have og beholde sand Tro, Retfærdighed og Salig
hed, om han end er og bliver et raaddent og frugtbart Trce, fom siet ingen
gode Frugter bcerer, ja om han end mod sin Samvittighed vedbliver i
Synden eller atter med Forscrt hengiver sig til saadan Synd, hvilket er
urigtigt og falskt.
6. Imidlertid maa man ogsaa mcerke og erindre sig denne Forshel,
at det Ord „ Nodvendighed " her maa forstaaes om en „N6e6Bßitaß orctimX
«t voluntMs Obi’isti 6t cltMti nostri," ikke om nogen „U6o6Bßitaß
d. e. ikke om nogen Tvang, men alene om Guds uforanderlige
Viljes Orden og vor Skyldighed mod ham, hvortil ogsaa hans Bud, at
Skabningen stal vcere sin Skaber lydig, henviser. Thi van andre Steder,
som 2 Kor. 9 og i Pauli Brev til Filemon
5 bruges Ordet „Nodvendighed "2) om, hvad En mod sin Vilje, ved
Tvang eller paa anden Maade bliver afnodet, hvad han vel udvortes gjor
for et Syns Skyld, men dog uden og mod fin Vilje. Saadanne Skin
qjerninqer vil Gud ikke have, men det nye Testaments Folk stal vcere et
frivilligt Folk" Ps. 110 og „ofre frivilligt Offer" Pf. 54 vcere
lydigt ikke med Bedrsvelse eller af Tvang", men „af Hjertet" 2 Kor. 9
!71 Rom 6 thi „Gud elsker en glad Giver" 2 Kor. 9 I
denne Forstand og i en faadan Mening er det ret talt og lcert, at rette
gode Gjerninger skulle villig eller af frivillig Aand gjsres af dem, hvem
Guds Son har frigjort, saaledes som det er fornemmelig i denne Memng,
at Nogle have fort Striden om de gode Gjerningers Frivillighed. Men
her maa man igjen ogsaa vel mcerke sig den Forstjel, hvorom Paulus taler
Rom 7 522 „Jeg har Lyst til Guds Lov efter det indvortes Men
neske men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som ikke alene ingen
nyst har til det Gode, men ogsaa strider mod mit Sinds Lov." Og
hvad det uvillige og gjenstridige Kjod angaar, da siger Paulus 1 Kor. 9
5271 - Jeg undertvinger mit Legeme og holder det : Trceldom," og Gal.
5 5241" Rom 8 „De, som hore Christus til, de korsfceste, ja dsde
Kisdet med dets Lyster, Begjceringer og Gjerninger." Men det er falskt og
maa revses, naar der foregives og lceres, at de Troendes gode Gjermnger
ere frivillige i den Forstand, at det stulde staa til deres eget frie Godtykke
at qjore eller lade dem, eller at de stulde kunne handle mod Guds Lov og
alligevel kunne bevare Troen, Guds Ncmde og Miskundhed.
7 For det Andet, naar man lcerer, at gode Gjermnger ere fornsdne,
maa man ogsaa fremstille, hvorfor og af hvilke Grunde de ere fornsdne,
saaledes som Grundene angives i den cmgsburgste Konfession og fammes
Apologi. Her maa man dog imidlertid helt nsje fe til, at Gjermngerne
ikke blive dragne og blandede ind i Artiklen om vor Retfcerdlggjsrelfe og
Saliqgisrelfe Terfor blive med Rette de Scetnmger forkastede, at gode
Gierninger ere nsdvendige for de Troende til Salighed faaledes, at det er
umuligt at blive salig uden gode Gjerninger. Thi disse Scetnmger ere ft:k
imod Lcrren „cis partiers 6xelnßiviß in artionlo et Balva
’) I Vor Bwelove’rs. brugesMa de cmforte Steder ikte „Nødvendighed", men „Tvang."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
