Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VII. Om den hellige Nadverd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Konkordieformelen. Grundig Forklaring. VII.
ikke om en her paa Jorden, men kun „r6Bp6otu ticlsi", d, e. al vor Tro,
paamindet og vakt ved de synlige Tegn ligesom ved det prcedikede Guds
Ord, hcever sig og stiger op over alle Himle og modtager og uyder Christi
der i Himmelen ncervcerende Legeme, ja Christus selv med alle hans Vel
gjerninger, virkelig og vcesentlig, men dog kun aandelig. Thi som Vrsdet
og Vinen er her paa Jorden og ikke i Himmelen, saaledes er Christi Le
geme nu i Himmelen og ikke Paa Jorden, og derfor bliver med Munden
intet Andet modtaget i Nadverden end Brod og Vin.
3, Nu have de for det Fsrste foregivet, at Herrens Nadverd kun er et
udvortes Tegn, hvorpaa man kjender de Christne, og at deri intet Andet
bliver rakt, end almindeligt Brod og Vin, som blot ere Tegn paa Christi
fraværende Legeme. Da dette ikke vilde holde Stik, have de bekjendt, at
Herren virkelig er tilstede i sin Nadverd, nemlig „p6i-
iHioiimruN", d. e. alene efter sin guddommelige Natur, men ikke med sit
Legeme og Blod. Dernceft, da man med Christi Ord har nsdt dem
til at bekjende, at Christi Legeme er tilstede i Nadverden, have de dog ikke
forftaaet og forklaret dette anderledes, end at det formedelst Troen er at
nyde aandelig, d. e. med fin Kraft, Virkning og Velgjerning, fordi ved
Christi Aand, som er allevegne tilstede, vore Legemer, hvori Christi Aand
her paa Jorden bor, blive forenede med Christi Legeme, fom er i Him
melen. Ved disfe prcegtige, glimrende Ord have de da bedraget mange ud
mærkede Mennesker, idet de have foregivet og rost sig af, at de ikke ere af
nogen anden Mening, end at den Herre Chriftus er virkelig, vcrfentlig,
levende tilstede i sin Nadverd, men forståa dette alene efter hans gud
dommelige Natur og ikke om hans Legeme og Blod, fom nu er i Him
melen og intet andet Sted, faa han med Brod og Vin giver os sit sande
Legeme og Blod at cede, at nyde aandelig ved Troen, men ikke legemlig
med Munden. De forståa nemlig Nadverbordene: „LEder, det er mit
Legeme," ikke ligefrem, fom de lyde, efter Bogstaven, men fom billedlig
Tale saaledes, at det at „cede Christi Legeme" ikke betyder
Andet end at tro, og „Legeme" saameget som et Symbol, d. e. et Tegn
eller Billede, paa Christi Legeme, hvilket ikke er i Nadverden paa Jorden,
men alene i Himmelen. Ordet „er" tyde de „Baerl,m6nt.3,lit6i- 8«u inoclo Biss
iMcMvo, 116 MIB I’6M OUN BIANIB itH pntLt nt Odristi HUOHN6
«3,r0 nuno in tørris 3,clßit inocto
Det vil sige: Christi Legeme er sakramentalt eller betegnelsesvis forenet med
Brsdet, faaledes, at de troende, fromme Christne, faasandtsom de cede Brsdet
med Munden, ligesaa vist ogsaa nyde Christi Legeme, som er deroppe i Him
melen, aandelig med Troen. Men at Christi Legeme i Nadverden her paa
Jorden er vcesentlig, stjsut usynlig og übegribelig, tilstede og med det
velsignede Brod modtages med Munden, ogsaa af Hyklere eller Skinchristne,
det pleje de at forbande og fordomme som en gruelig Gudsbespottelse.
4. Derimod bliver i den cmgsburgfle Konfession af Guds Ord saa
ledes lcert om Herrens Nadverd, at Christi sande Legeme og Blod er virkelig
tilstede under Brsdets og Vinens Skikkelse i den hellige Nadverd og der
bliver uddelt og modtaget, ligesom og den modsatte Lcere forkastes (nemlig
Sakramenterernes, hvilke netop til samme Tid i Augsburg have overleveret
D. e. paa en sakramental eller billedlig betegnende Maade, at ikke Nogen stal
mene, at Tingen er faaledes forenet med Tegnene, at ogsaa Christi Kjod nu er
tilstede paa Jorden paa eu ufynlig og übegribelig Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>