Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VII. Om den hellige Nadverd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
Konkordieformelen. Grundig Forklaring. VII.
24. For at bevare denne sande christelige Lcere om den hellige Nadverd
og for at afvcerge og afstaffe mangeslags afgudiste Misbrug og Forvanskninger
af dette Testament har man af Indstiftelfesordene udledet denne nyttige
Regel og Rettesnor Kadet rationLiu 83,0r3,w6nti «xtra nsuui 3. OdriLto
inßtitutum" eller „kxtrg. aetiousm clivinituß inZtitntllm", d. e. : „Naar man
ikke holder sig Christi Indstiftelse efterrettelig, saaledes som han har anordnet
det, er der intet Sakrament." Denne Regel er ingenlunde at forkaste, men
kan og stal med Nytte indskærpes og fastholdes i Guds Kirke. Og „U8N8"
eller d, e. Brug eller Handling, betegner her ikke egentlig Troen,
heller ikke den mundtlige Nydelse alene, men hele den udvortes synlige, af
Christus anordnede Nadverdhandling, Konspirationen eller Indstiftelses
ordenene, Uddelingen og Modtagelsen eller den mundtlige Nydelse af det
velsignede Brod og Vin, Christi Legeme og Blod; udenfor denne Brug,
naar Brodet i den papistiske Messe ikke bliver uddelt, men ofret eller
opbevaret, ombaaret og fremstillet til Tilbedelfe, er det ikke at holde for
noget Sakrament, ligefom Daabsvandet, om det blev brugt til at indvie
Klokker eller helbrede Udslet eller ogsaa fremsat til Tilbedelse, ikke vilde vcere
noget Sakrament eller nogen Daab. Thi mod saadanne papistiske Misbrug er i
Begyndelsen denne Regel opstillet og af vr. Luther selv forklaret (lom. 4.
25. Men derhos maa vi dog ogsaa erindre, at Sakramentererne un
derfundig og ondskabsfuldt forvende denne nyttige og nodvendige Regel til
Fornegtelse af Christi Legemes fande, væsentlige Ncervcerelse og mundtlige
Nydelse, som finder Sted her paa Jorden og er fcelles for Vcerdige og
Uvcerdige, idet de nemlig forklare den om „ÜBUB Msi". d. e. om Troens
aandelige og indre Brug, fom om Nadverden sor de Uvcerdige intet Sakra
ment var og Christi Legemes Nydelse stede alene aandelig ved Troen,
eller som om Troen virkede Christi Legemes Ncervcerelse i den hellige
Nadverd, og Christi Legeme altsaa ikke var ncervcerende for de uvcerdige,
vantroe Hyklere eller af dem blev modtaget. Men nu er det ikke vor Tro,
som frembringer Sakramentet, men alene vor almcegtige Guds og Frelsers
Jesu Christi sande Ord og Indstiftelse, hvilken stedse er og bliver kraftig i
Menneskeheden og ikke bliver ophcevet eller gjort krafteslos ved Tjenerens
Vcerdighed eller Uvcerdighed eller ved den Modtagendes Vantro. Ligefom
Evangeliet, om end de ugudelige Tilhorere ikke tro det, dog ikkedestomindre
er og bliver det sande Evangelium, kun at det hos de Vantroe ikke virker
til Salighed, saaledes bliver ogsaa Christus, hvadenten de, som modtage
Sakramentet, tro det eller ikke, ikkedestomindre sanddru i sine Ord, naar han
siger! „Tager, ceder, det er mit Legeme", og han virker dette ikke ved vor
Tro, men ved sin Almagt. Derfor er det en fordcervelig, uforskammet
Vildfarelse, at Nogle ved underfundig Forvanskning af hin almindelige
Regel tilskrive vor Tro som den, der efter deres Mening alene virker
Christi Legemes Ncervcerelfe og nyder det, Mere end vor Herres og Frelsers
Jesu Christi Almagt.
26. Hvad nu angaar Sakramenterernes mangehaande formentlige
Grunde og intetsigende Modbeviser, som de hente fra det menneskelige Legemes
vcesentlige og naturlige Egenskaber, fra Christi Himmelfart, fra hans Bort
gang fra denne Verden og deslige, ville vi, da disse hver for sig grundig
og udforlig ere gjendrevne med Guds Ord af Vr. Luther i hans Strids
skrifter: „Mod de himmelske Profeter", ligesaa- „At disse Ord’ Det er mit
Legeme, endnu ftaa fast", ligesaa i hans store og lille Bekjendelse om den
hellige Nadverd og andre af hans Skrifter, og da der ikke efter hans Dsd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
