Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VII. Om den hellige Nadverd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konkordieformelen. Grundig Forklaring, VII. 461
han er en fra Gud uadskillelig Person; hvor Gud er, maa han ogsaa vcere,
eller vor Tro er falsk. Men hvo vil udsige eller tcenke, hvorledes dette gaar
til ? Vi vide vel, at det er saa, at han er i Gud, udenfor alle Skabninger og
een Person med Gud; men hvorledes det gaar til, vide vi ikke; det er over
al Natur og Fornuft, ogsaa alle Engles i Himmelen, Gud alene bevidst og
bekjendt. Saasom det nu er os übekjendt og dog sandt, saa stulle vi
ikke negte hans Ord, forend vi kunne skaffe sikkert Bevis for, at Christi
Legeme slet ikke kan vcere, hvor Gud er, og at denne Maade at vcere paa
er falsk; dette stulle Svcermerne bevise, men det ville de nok lade vcere. Om
nu Gud har og ved endnu flere Mander, hvorpaa Christi Legeme kan vcere
paa et Sted, det vil jeg hermed ikke have negtet, men kun have antydet,
hvilke grove og dumme Mennester vore Svcermere ere, at de ikke indrsmme
Christi Legeme mer end den fsrste sandselige Maade at vcere paa. Og dog
kunne de heller ikke om denne bevise, at den er mod vor Opfattelse
Thi jeg vil paa ingen Maade negte, at Guds Magt skulde
formåa saa Meget, at et Legeme kunde ogsaa paa legemlig, sandselig Maade
vcere paa mange Steder paa een Gang. Thi hvo vil bevise, at Gud ikke
formaar Saadcmt? Hvo har seet nogen Ende paa hans Magt? Svcer
merne tcenke vel saa, at Gud ikke formaar det; men hvo vil tro deres
Tanker? Hvormed bevise de faadcmne Tanker?" Saa vidt Luther.
28. Af disse vr. Luthers Ord er det ogsaa klart, i hvilken Forstand
Ordet „uåndelig" i denne Sag bliver brugt i vor Kirke. Thi dette Ord
„acmdelig" betyder for Sakramentererne intet Andet end det «åndelige
Samfund, at formedelst Troen de sande Troende blive i Aanden indforlivede
i den Herre Christus og blive sande acmdelige Lemmer paa hans Legeme.
Naar derimod vr. Luther eller oi i denne Sag bruge dette Ord „acmdelig",
forståa vi derved den «åndelige, overnaturlige himmelske Maade. paa hvilken
Christus i den hellige Nadverd er ncervcerende og virker ikke alene hos de
Troende Trost og Liv, men ogsaa hos de Vantroe Dommen, hvorved vi forkaste
de kllperncutisse Tanker om den grove kjodelige Ncervcerelse, som trods al
vor offentlige mangfoldige Forsikring bliver vore Kirker paaduttet af Sa
kramentererne; i denne Forstand sige vi ogfaa, at Christi Legeme og Blod
bliver i den hellige Nadverd uåndelig modtaget, cedt og drukket, stjsnt
denne Nydelse ster med Munden, men Manden er acmdelig.
29. Saaledes er i denne Artikel vor Tro paa Christi Legemes og
Blods sande Ncervcerelse i den hellige Nadverd bygget paa den sande, al
mcegtige Guds, vor Herres og Frelsers Jesu Christi Sandhed og Almagt,
hvilke Grunde ere stcerke og faste nok til i alle Anfegtelser cmgaaende denne
Artikel at styrke og befceste vor Tro og til paa den anden Side at omstsde
og gjendrive alle Sakramenterernes Indvendinger og Indsigelser, hvor an
tagelige og skuffende de end kunne vcere for Fornuften; Paa disse Grunde
kan ogsaa et christeligt Hjerte sikkert og fast ststte og forlade sig. Folgelig
forkaste og fordomme vi med Hjerte og Mund fom falske, vildfarende og
forforeriste alle Vildfarelser, som ikke ere stemmende med denne ovenfor
fremsatte og i Guds Ord grundede Lcere, ere den modsatte og modstri
dende, saasom:
30. I. For det Fsrste den papistiske Transsubstcmtiation, naar der
lceres, at det konsekrerede eller indviede Brod og Vin i den hellige Nadverd
ganske og aldeles tabe sin Substcmts og sit Vcesen og blive forvandlede til
Christi Legemes og Blods Substcmts, saaledes at kun Brodets og Vinens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
