- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
476

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VIII. Om Christi Person

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

476 Kontordieformelen. Grundig Forklaring. VIII,
Kjsd af hans Kjsd og Ben af hans Ben, ligefom han til en vis For
sikring og Forvisning derom har indstiftet fin hellige Nadverd, faaat han
ogfllll efter den Natur, efter hvilken han har Kjsd og Blod, vil vcere hos os,
bo, virke og vcere kraftig i os.
44. Til denne faste Grund har den falige vi’, Luther ogfaa ststtet
sig, naar han strider om Christi Majestcet efter hans mennestelige Natur, I
fin store Nekjendelfe om Nadverden skriver han faaledes om Christi Perfon ’.
„Men da han nu er et faadant Menneske, fom paa overnaturlig Maade er
een Perfon med Gud, og der udenfor dette Menueske ikke findes nogen Gud,
fan maa deraf folge, at han ogsaa efter den tredje, overnaturlige Maade
er og tan vcere allevegne, hvor Gud er, og at Alt er heltigjennem fuldt af
Christus, ogfaa efter hans Manddom, ikke efter den forste, legemlige, be
gribelige Maade, men efter den overnaturlige, guddommelige Maade, Thi
her maa du tilstaa og sige: Christus efter fin Guddom, hvor han end er,
der er han en naturlig guddommelig Perfon og er ogfaa naturlig og per
fonlig tilstede, fom hans Undfangelse i Moders Liv klarlig bevifer. Thi
skulde han vcere Guds Ssn, saa maatte han vcere naturlig og personlig i
Moders Liv og blive Menneske. Er han nu naturlig og personlig, hvor han
er, saa maa han der ogsaa vcere Menneske. Thi der er ikke to adskilte Per
soner, men en eneste Person; hvor den er, der er den ene udelte Person,
og hvor du kau sige: Her er Gud, der maa du ogsaa sige: Saa er Mennesket
Christus ogsaa der. Og hvis du vilde vise et Sted, hvor Gud var og ikke
Mennesket, saa vilde Personen allerede vcere delt; thi jeg kunde da med Sand
hed sige: Her er Gud, som ikke er Menneske og endnu aldrig er bleven Men
neske. Men saadlln en Gud vil jeg ikke vide Noget as. Thi heraf vilde
folge, at Rum og Sted stilte de to Naturer fra hinanden og adskilte Personen,
som dog Noden og Djcevle ikke kunde dele eller rive fra hinanden. Og det
maatte blive mig en daarlig Christus, som ikke skulde kunne paa mere end
eet Sted vcere paa een Gang en guddommelig og menneskelig Person og
paa alle andre Steder alene vcere en blot og bar afsondret Gud og gud
dommelig Person, uden Manddom. Nej, min Ven, hvor du scetter mig
Gud, der maa du scette mig Manddommen med ; de lade sig ikke fondre og stille fra
hinanden; der er bleven een Perfon, og den udstiller ikke Manddommen fra sig."
I den lille Bog om Davids sidste Ord, som Di-. Luther har strevet kort fsr
sin Dsd, siger han faa: „Efter den anden, timelige, menneskelige Fsdsel er
ham ogsaa given Guds evige Magt, dog i Tiden og ikke fra Evighed af.
Thi Christi Manddom har ikke vceret fra Evighed af, ligesom Guddommen,
men, som man regner og skriver, er Jesus, Marias Ssn, dette Aar 1543
Aar gammel. Men fra det øjeblik, da Guddom og Manddom ere forenede
i een Person, da er og heder Mennesket, Marias almcegtig, evig Gud,
som har evig Magt og har skabt og opholder Alt, per enmuiuuieatioukiii
iclioinaturu, fordi han er een Perfon med Gnddommen og tillige er fand
Gnd. Derom taler han Matth. 11 ft?I : „Alle Ting ere mig overgivne
af min Fader’, og Matthcrns i det sidste Kapitel: „Mig er given al Magt
i Himmelen og paa Jorden." Hvilken mig? Mig, Jesus af Nazareth,
Marias Ssn og fsdt Menneske; fra Evighed har jeg den af Faderen, fsr jeg
blev Menneske, men da jeg blev Menneske, har jeg modtaget den i Tiden
efter Manddommen og holdt den skjult indtil min Opstandelse og Himmel
fart, da den skulde blive aabenbaret og forklaret, som St. Paulus Rom.
i siger: „Han blev kraftig bevist at vcere Guds Son." Johannes
kalder det „herliggjort" 10^."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free