Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Den athanasianske Bekjendelse - 4. Den augsburgske Konfession
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lx
blandt Andet fordi den forudsætter Kjætterier, som først
opkom længe efter hans Død Naar og hvor den er
bleven til, lader sig ikke med Bestemthed angive. Kun
faa Meget er vist, at den er bleven til indenfor den ve-
sterlandske Kirke i Tiden mellem Midten af det 5te og
Midten af det 7de Aarhundrede.
Den athanasianske Bekjendelse fremsætter først den
rette christelige Tro og Lære om den treenige Gud og
om Christi gudmenneskelige Person i Modsætning til alle
de Kjætterier, som i den gamle Kirke havde reist sig mod
den, og gjentager derpaa tilslut en Del Led af den apo-
stoliske Bekjendelses anden og tredje Artikel. Den er
saaledes en nærmere Forklaring og nærmere Udvikling
af den nicænske Bekjendelse og dermed da tillige, som
Luther har kaldt den, »et Forsvarssymbol for det første
(det apostoliske) Symbol.« Den er den modneste Frugt
af den gamle Kirkes Kamp og Arbeide for at hævde den
rette Tro paa Gud og Christus, og som saadan er den
da ikke blot almindeli anerkjendt i den vesterlandske
Kirke, men den har ogsaa indenfor den østerlandske Kirke
efterhaanden vundet adskillig Anerkjendelse.
,2.l-. Ben augrhnrgslte Kunirdzjmn
Medens det apostoliske det niedenske o det athccna-
sianske Shmbol ere Bekjendelser, som ere b evne til iden
gamle Kirke, og som vor norsk-lutherske Kirke har fælles
ialfald med alle de øvrige vesterlandske Kirkeafdelin er,
er derimod den augsburgske Konfession (eller ’e-
kjendelse) en særlig luthersk Bekjendelse, et af de Bekjen-
delfesskrifter, hvori den lutherske Kirke i «Reformations-
tiden har afla t Vidnesbyrd om den nye, klarere og ful-
dere Erkjendelse af den i Guds Ord aabenbarede Sand-
hed, som Herren havde skjænket den ved Luthers Re-
formation.
For at faa«den ved Reformationen fremkaldte Re-
ligionsstrid bilagt sammenkaldte den tyske Kejfer Karl
den Femte i Aaret 1530 en Rigsda iAugsburg.
De evangeliske Rigsstænder med Kurfyrt Johan af
Sachsen i Spidsen besluttede at nytte den Lejlighed,
som herved gaves dem til offentlig at bekjende sin Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
