Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 4. Den augsburgske Konfession - 5. Luthers lille Katechismus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xl
Ligesom den augsburgske Konfession er den evangelisk-
lutherske Kirkes første offentlige Bekjendelse, saaledes er
den ogsaa denne Kirkes almindelige Bekjendelse. Overalt
i Verden, hvor en evangelisk-luthersk Menighed har været
at finde, har ogsaa denne Bekjendelse været dens »Øie-
sten«, det Banner, hvorom den samlede sig. Saaledes
har den da ogsaa ligesiden Resormationens Indførelse i
vort Land (1537) været vor norsk-lutherske Kirkes Be-
kjendelse, efterat den allerede i 1533 var bleven oversat
i vort Sprog af en aanthers og Melanchthons Disciple,
Jorgen Jensen Sadolin· Naar deni»NorskeLov«
betegnes som »den uforandrede augsburgske Bekjen-
delse«, saa er hermed udtalt, at det er Konfessionen i
dens oprindelige Skikkelse, vor Kirke anerkjender som sin
Bekjendelse, ikke »den forandrede augsburgske Konfession«
eller den i Aaret 1540 udkomne nye Udgave af Konfes-
sionen, hvori Melanchton, glemmende, at den »ikke var
hans, men Kirkens Bog«, har tilladt sig at foretage ad-
skillige Forandringer, navnlig i den 10de Artikel.
5. Intherz lille Katrchjsmnz.
For at raade Bod paa den store aandelige Vankun-
dighed, som Luther navnlig under en Kirkevisitats i
Sachsen, hvori han i Aaret 1528 deltog, havde fundet
ikke alene blandt Folket, men ogsaa blandt de under Pa-
vedommet opvoksede Prester, udarbeidede han Sommeren
1529 sin »lille Katechismus« Ordet »Katechismus«
brugtes i den gamle Kirke om den Undervisning iChri-
stendommens Grundlærdomme eller Begyndelsesgrunde,
som blev meddelt de Voksne, der skulde forberedes til Daa-
ben, og de Børn, som- ved Daaben vare optagne i Kir-
kens Samfund. Gjenstand for denne Undervisning var
nærmest Daabsbekjendelsen og Fadervor, og hertil kom
saa senerehen i Løbet as Middelalderen de ti Bud og til-
dels ogsaa Sakramenterne og Hustavlen Disse Lærestyk-
ker, som Luther saaledes allerede forefandt i Brug ved
den christelige Undervisning, optog han nu ogsaa i sin
Katechisme. Fra først af indeholdt den kun de fem
Zovedstykkem de ti Bud, de tre Troesartikler, Fadervor,
aaben og Nadverden. Senerehen optog han mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
