Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den augsburgske Konfession - De Artikler, i hvilke de afskaffede Misbrug opregnes - 26. Om Forskjel paa Spiser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
fremkaldt den Mening, at man ved at gjøre Forskjel
paa Spiser o ved lignende Dyrkelser maa fortjene
Naade og Ret ærdighed· Naar man handlede om Boden,
talte man aldrig om Troen; man fremstillede alene disse
fyldestgjorende Gjerningerz i disse alene syntes hele Bo-
den at bestaa-.
3. For det Andet have disse Menneskebud for-
dunklet Guds Bud, idet Menneskebud bleve langt fore-
trukne fremfor Guds Bud. Hele Christendommen an-
toges at bestaa iIagttagelfen af visse Helligdage, Skikke,
Faster, Klædedragter. Disse Iagttagelser bleve tillagte
det saare ærefulde Navn af aandeligt Liv og fuldkom-
ment Liv. Derimod havde Guds Bud til Enhver i sit
Kald ingen Anseelse; at en Husfader opdrog sineBørn,
at en Moder fødte Børn, at en Fyrste regjerede sit
Land, —- dette ansaaes for verdslige og ufuldkomne
Gjerningen der vare lan t ringere, end hine glimrende
Iagttagelser. Og denne ildfarelse voldte fromme Sam-
vittigheder megen Pine, idet de sørgede over, at de vare
bundne til en ufuldkommen Livsstilling iÆgteskab, Øv-
righedsposter og andre borgerlige Bestillinger, beundrede
Munkene og deres Lige og mente salskeligen, at disses
Iagttagelser vare Gud mere velbehagelige·
4. For det Tredje have saadanne Menneskebud
bragt Samvittighederne i stor Fare, fordi det var umu-
ligt at overholde dem alle, og man dog ansaa disse
Iagttagelser for at være nødvendige Gudsdyrkelser· Ger-
son1) fortæller, at mange ere faldne i Fortvivlelse, at
Nogle endog have berøvet sig selv Livet, fordi de mær-
kede, at de ikke kunde gjøre hine Vedtægter Fyldest, paa
samme Tid, som de ikke fik høre noget Trøstens Ord
om Troens Retfærdighed og Naaden. Man ser, hvor-
ledes Summister2) og andre Theologer samle hine For-
skrifter og søge efter Formildelser til Lettelse for Sam-
vittighederne, og dog er det saa langt fra, at de derved
tilfu de befri Samvittighederne, at e undertiden tvert-
l) Johan Gers on, en beromt Lærer ved Universitetet i Pa-
—ris, død 1429. (
2) Saaledes kaldtes i den senere Middelalder de Theologer, der
fremstillede Indbegrebet (summa) af den christelige Lære i en
videnskabelig Form. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
