- Project Runeberg -  Belgien /
vii

(1916) [MARC] - Tema: War
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongesøn, den folkekære Karl den Danske. Hans Fader,
Kong Knud, var ikke blot Konge, men ogsaa Helgen.
Og Sønnen var en kanoniseret Fader værdig. Som
Greve af Flandern forbød han under Straf af et Lems
Fortabelse al gudsbespottelig Sværgen, og han uddrev
Jøderne af sit Rige. Folket kaldte ham Karl den Gode
— og Folkets Fjender myrdede ham foran Alteret i St.
Donatians Kirke i Briigge, som Faderen var bleven
myrdet i Odense.

Til Gengæld har vi indenfor Kunst og Arkitektur fra
tidlig Tid og særlig i Renæssancen modtaget fra Belgien
ikke blot Impulser, men hele Monumenter og Bygværker,
der stadig hører til vore skønneste Seværdigheder. Det
er saaledes en belgisk Kunstner, der har Æren for selve
Kronborg, dette Rigsklenodie blandt danske Slotte.
Senere har vor Literaturs Fader, Ludvig Holberg, ladet
sin Aand befrugte af de flanderske Stæders
Kulturmilieu; hans Epistola XVIII former sig som en ligefrem
Kærlighedserklæring til disse Dannelsescentrer:


Af alle de Lande, som jeg haver været udi, staar intet mig
bedre an end Flandern og Brabant; men saasom De fleste
Europæiske Krige der have ligesom Sæde, saa have og samme
Lande sine U-leyligheder. I det øvrige haver jeg der fundet
adskillige Behageligheder; og hvis jeg skulde nødes til at boe paa
et fremmed Sted, udvalte jeg Brüssel til min Residence.

I den nyeste Tid har Belgiens Industri været lærerig
for os som for Alverden. Dets Havebrug, der inspirerede
Fyrst Kropotkin til en begejstret Skildring, er med Held
blevet taget til Mønster i Danmark. Dets rige Digtning
har beredt danske Forskere af moderne Literatur
uforglemmelige Nydelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 16:19:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/belgien/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free