Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgien og Rom, af J. L. Heiberg, Professor, Rector magnificus ved Københavns Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELGIEN OG ROM 3
hos Remerne nøjagtige Oplysninger om Fjendens Styr-
ke og Stilling. De lød ret foruroligende. Der var ved
Grænsen samlet næsten 300,000 Mand; de krigerske
Bellovaker (ved Beauvais) havde alene stillet 60,000
Elitetropper og havde endnu 40,000 i Reserve, Sues-
sionerne og de „vilde" Nerviere mødte med 50,000
hver.
Caesar tog Stilling i Remernes Land ved Floden Ais-
ne, hvor hans befæstede Lejr endnu kan paavises, og
undgik et større Slag med Overmagten; han forhin-
drede blot Belgerne i at gaa over Floden og tilintet-
gjorde deres Forsøg paa at erobre en af Remernes
Byer. Da de ingen Vegne kunde komme og begyndte
at have Vanskeligheder med den store Hærs Forplej-
ning, besluttede Belgerne med gallisk Utaalmodighed
at opløse Forbundshæren og lade de enkelte Contin-
genter gaa hver til sit for at forsvare deres eget. Initia-
tivet til denne skæbnesvangre Beslutning er rimeligvis
udgaaet fra de mægtige Bellovaker, som gjerne vilde
have havt Overcommandoen, og hvis Land paa Foran-
ledning af Caesar truedes af Romernes galliske Haand-
langere Hæduerne. Et Løfte om, at alle skulde hjælpe
den Forbundsstat, der blev angrebet, blev paa Papiret.
Opbruddet kom Caesar saa uventet, at han i Begyn-
delsen kun saa til; men da han blev klar over, at det
var Alvor, begyndte han en energisk Forfølgelse, og
trods de enkelte Afdelingers tapre Modstand, naar de
blev indhentede, endte Bortmarchen i vild Flugt. „Saa-
ledes nedhuggede vore Soldater uden nogensomhelst
Fare saa mange, som Dagens Udstrækning tillod" —
med disse Ord slutter Caesar veltilfreds sin Skildring
af dette første Sammenstød med de sidste fri Gallere.
Med den Lynsnarhed, som gjorde Caesar til en saa
frygtelig Modstander, var han allerede næste Dag over
Suessionerne, „førend Fjenderne kunde komme sig ef-
ter Skrækken og Flugten", siger han selv, og skjønt en
Storm paa deres velbefæstede Hovedstad mislykke-
I*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
