Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belgien og Rom, af J. L. Heiberg, Professor, Rector magnificus ved Københavns Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELGIEN OG ROM 15
været Sjælen i Modstanden, var falden, Commius flyg-
tede til sine germanske Venner.
Dermed var den sidste samlede Frihedskamp knæk-
ket, og Caesar kunde uden Fare dele sin Hær i mindre
Corps, som skulde kvæle deGnister af den store Brand,
der endnu ulmede hist og her. Selv hjemsøgte han
endnu engang Eburonernes Land, hvor Ambiorix atter
var dukket op, og da han efter tidligere Erfaringer mis-
tvivlede om at kunne fange Kongen selv, vilde han
idetmindste „ødelægge Land og Folk saaledes, at Am-
biorix, selvom nogle af en Hændelse skulde blive ilive,
dog aldrig skulde kunne vende hjem til sit Land paa
Grund af sine Undersaatters Forbitrelse over alle de
Ulykker, han havde bragt over dem" ved sin haard-
nakkede Modstand mod Romerne. Efter derpaa at
have givet den senere saa bekjendte Marcus Antonius,
der her tjente sine Sporer som Caesars Quaestor, den
Opgave at passe paa Belgerne, besøgte Caesar den
største Del af Gallien for at hidføre Afgørelsen, hvor
der endnu kæmpedes, og for at straffe eller berolige,
hvor Vaabnene var nedlagte. Vinteren 51 tilbragte
han hos Atrebaterne i Flandern. Folket vovede ikke
at røre sig; kun Commius førte Krig paa egen Haand
og opsnappede med sine Ryttere de romerske Trans-
porter. For at stanse disse „Røvertog" sendte Anto-
nius det romerske Rytteri i Marken under Anførsel af
en romersk Ridder Volusenus, der var en personlig
Fjende af Commius og meget opsat paa at fange ham.
Under en heftig Rytterkamp stødte de to Dødsfjender
personligt sammen; Commius saarede Volusenus dø-
deligt, men Romerne sejrede, ogkort efterlovede Com-
mius Lydighed for Fremtiden. Dog nægtede ’han at
indfinde sig personligt hos Antonius for at underkaste
sig. Efter den officielle Fremstilling var det „af vel-
begrundet Frygt" paa Grund af hans Misgjerninger
mod sin Velgjører Caesar; i Virkeligheden var det en
Trods, som sikkert ikke var bleven taalt, hvis Caesar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
