Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 25
nages, Geslachten), som sad inde med hele magten,
idet de — ofte ved kooptation —besatte alle pladserne
i sc/zepen-kollegiet (échevins, Schoffen), byens højeste
såvel dømmende som forvaltende øvrighed. I Gent re-
gerer således „de 39", der i tre hold skiftes til at be-
sætte pladserne i rådet. Mange steder skulde man
være medlem af den tidligere omtalte Londonerhanse
for at være valgbar til schepe, en betingelse som ikke
alene udelukkede de egentlige håndværkere (hver, der
i år og dag havde levet af sine hænders arbejde, var
på forhånd udelukket), men også mange af de velha-
vende, som f. ex. hele mæglerklassen.
På et sådant snævert oligarki så mindre begunsti-
gede, men ligeså velhavende standsfæller med naturlig
misundelse. Af alle skranker, der i den kommende tid
skulde omstyrtes, faldt disse privilegier allerførst, og
fra det 14. årh.s begyndelse er alle poorters blevet til
een samlet blok. Modstanderne havde samlet dem.
Modstanderne franeden er den store håndværker-
klasse. De flanderske stæder havde håndværkerlav,
slagternes og fiskernes, bagernes og smedenes f. ex.,
der i ingen henseende afviger fra de øvrige europæiske
stæders. Det var en underklasse, fordi de ingen poli-
tiske rettigheder besad, og fordi de havde disse „blå
negle", som i de fines øjne afslørede den foragtede le-
gemlige arbejder. Men iøvrigt havde disse håndværks-
folk menneskeværdige levevilkår. Deres lavsvedtægter
lagde vel mange bånd på dem, men da de var til det
fælles bedste, føltes de ikke snærende. Og ud derover
var de kun byens øvrighed og greven underdanig. De
var deres egne arbejdsherrer, de købte sig selv de
nødvendige råstoffer, produceredekun til byensforbrug
og solgte selv deres varer. Kort sagt: de havde deres
eget.
Men alt dette gælder kun en lille minoritet inden for
standen. I klædeindustriens hovedland måtte det også
være klædeindustriens folk, der numerisk havde over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
