Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 27
strien hørende håndværkere på grund af deres ejen-
dommelige forhold en særstilling i samfundet, under
de øvrige klasser, hvilket fik udtryk på mangfoldige,
ydmygende måder. Svendene ansås således ikke for
værdige til at bo i selve byen, men forvistes til forstæ-
derne uden for murene, hvor deres hytter var et sik-
kert bytte under et fjendtligt overfald.
Det viste sig, at de fire lavs interesser ofte gik for-
skellige veje; men stod de samlede, var de en magt,
måske den stærkeste i Flandern. Der voxede i dem en
fornemmelse af, at de, den mest foragtede klasse, i
virkeligheden var grundvolden for hele Flanderns vel-
være. Det nagede dem, at de ikke skulde være ligeså
gode som de andre håndværkere, og fra første færd
efter at deres selvbevidsthed var vågnet, stilede de
mod det håbløse mål selv at skaffe sig den uld til eje,
som de forarbejdede. De forstod ikke, hvor ugørligt
det var; da de gilder var omstyrtet, som tidligerehavde
monopoliseret handelen, og den fri næring indførtes,
var det dog kapitalister, der alene var istand til at skaffe
ulden i de mængder, der var nødvendig, og til at af-
sætte klædet til verdensmarkedet. Desuden, klædet
blev ikke forarbejdet i en enkelt mesters værksted,
hvem af dem skulde så eje det? Væverne havde sva-
ret på rede hånd og mente, at det burde være dem,
men det var naturligvis en opfattelse, som hverken val-
kere, overskærere eller farvere kunde tiltræde.
Når kampeni deflanderske stæder mellem overklasse
og underklasse bliver så forbitret som ingensinde ellers
før den store franske revolution, skyldes det imid-
lertid ikke alene de usædvanlige kontrasteri selve sam-
fundstilstandene , men også den hårdhændet ubarm-
hjærtige måde, hvorpå de rådende manifesterer deres
overmagt. Straffene er så grusomme og så uretfærdige.
Hvad en af de store kunde gøre mod en lille bøde, ko-
ster væveren livet eller afhugningen af et lem. At
bortføre en standsdame (damoiselle) var langt kostba-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
